GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

liggende Bydel som ved Hamburgs Binnenalster, Jung* fernstieg o. s. v. Men Kommunen burde da have haft Myn* dighed og V ilje til at bruge den for at sikre Bebyggelsens Karakter. Man tænke sig for Eksempel Københavns nye Raadhus spejlende sine røde Mure i den blanke Sø. Men heller ikke dette skete, og nu ligger der kun en eneste Byg? ning, der er den skønne Beliggenhed fuldt ud værdig, Storcks Soldenfeldtske Stiftelse som en Prøve paa, hvad der kunde have været udrettet, iøvrigt et sørgeligt Kom glomerat af frysende Villaer, af udsøgt grimme høje Huse og Arbejderboliger. Om Gammelholms Bebyggelse er der først det at sige, at den ikke skyldes Kommunen men Staten, der tog Grum denes Bortsalg i sin Haand efter den af Meldahl udarbejd dede Gadeplan. Selve denne Plan synes mig hverken bedre eller værre end saa mange andre. Naar Gammelholm gør et saa ugunstigt Indtryk er imidlertid Aar sagen en tredob* belt: først den bestaaende Byggelov, der muliggjorde en Overbebyggelse af Grundene med altfor smaa og snævre Gaarde, dernæst Tidens uheldige Arkitekturformer, men sidst og vigtigst, at man intet Øjeblik var klar over, hvad der burde tilstræbes. Hovedsagen i Gammelholmskvar* teret er Havnegade, allerede efter sit Navn en Kajgade, forbeholdt Erhvervslivet. Men den fik en ganske utilstræk* kelig Bredde, den blev i Stedet for af Pakhuse og Kontor* bygninger kranset af Beboelseshuse, der maatte lide under Havnelivets Støv og Røg, og Toppunktet, Karikaturen paa det hele blev den Villa, der tillodes opført paa Hjørnet af Tordenskjoldsgade og Havnegade og som ganske strider