GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Nyrops Raadhus. Naar man fra den dunkle farverige Vestibule træder ind i den store Raadhushal, aander man uvilkaarlig op som befriet ved det livsalige Indtryk, man modtager. Dette vokser næsten, naar man gaar rundt i den luftige Søjlegang, der kranser Beletagens Festrum. — Som Modsætning til dette moderne glasoverdækkede Rum gør den aabne Gaard — efter kyndiges Dom Husets arkitekt toniske Glanspunkt — Indtryk af det, der har staaet i Aarhundreder. Uden søgt Antikvitets jageri er det lykke* des Nyrop at fremtrylle Indtrykket af den gamle male* riske Borggaard, der dog saa langt fra at virke trist og skræmmende er blevet et venligt Hjemsted for Duer og gamle Damer. Fagaden mod Tivoli, den ubetinget mest vel* lykkede af de fire, virker baade stort og yndefuldt; set inde fra dette Københavnernes Yndlingssted gyder den ligesom Adel over det berømte Forlystelsesetablissement. — Og saaledes kunde man fristes til at følge Nyrop rundt om Bygningens Længer, ikke forglemmende den mægtige Virk* ning af det store Taarn i Voldgadens Perspektiv, og gen* nem alle Festrummene og Borgerraadets Sal. Men denne Fristelse maa modstaas. Herom henvises til Francis Be* cketts og F. Hendriksens monumentale Værk. Men den i Raadhuset virkende Kommunalmand maa endnu frem* hæve, at Nyrop ikke blot har været Festsalenes Mester, men ogsaa har haft Blikket aabent for det daglige Livs Krav. Kontorrummene er gennemgaaende lyse, venlige Ar* bejdssteder. Man bliver let om Hjertet, hver eneste Gang man sætter sine Fødder indenfor Raadhusets Enemærker, man imødeser med Sorg den Dag, man skal sige det Farvel. 121

o