GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

II Trangen til en værdig ydre Ramme for det nye Liv maatte tilsidst gøre sig gældende, saa meget mere som den stadig rigere Udfoldelse af Kommunens Virksomhedsfelt efterhaanden gjorde Pladsforholdene ganske utaalelige. Man tilkøbte nogle uanseelige Borgerhuse i tilstødende Gader, man anbragte vigtige kommunale Institutioner i lejede Forretningslokaler; men alt dette hjalp ikke, T ib standen blev mere og mer uholdbar. En tilfældig Anledning, en Forhandling i Syvtierne om Udsmykning af den bestaaende Bygning, hvortil Staten ganske nægtede sin Medvirkning, bragte Bystyrets ydmy* gende Stilling overfor sit eget Hus til almen Bevidsthed, og for første Gang udtaltes Ordet: et nyt Raadhus. Men Vejen blev lang og trang. Først maatte man udrede det indviklede Spørgsmaal om Samejeforholdet til Staten med en eventuel Udløsning for Øje. Denne Udredning endte med Overenskomst meb lem Stat og Kommune i 1885 , der var finansielt ugunstig for den sidste, idet den, kort udtrykt, for at rykke ud af den gamle Bygning modtog et Vederlag af kun 300 000 Kr. Omkostningerne ved Opførelsen af et nyt Raadhus var an* slaaet til 1 Mill. Kr. Desuden fik Staden store Udgifter til nye Fængsler, til Ombygning af det gamle Hus o. s. v. Endda viste det sig jo snart, at Forudsætningerne om Prb sen for et nyt Raadhus svigtede grundigt. Men alligevel havde Staden Grund til at være tilfreds. Banen var fri.

116