GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Sporsans ikke alene er kommet Kunstmuseet tilgode. Er? hvervelsen af Rembrandts Daniel og Tizians skønne Por? træt i Glyptoteket skyldes væsenlig ham; han har ogsaa medvirket ved de seneste værdifulde Erhvervelser i Jo? hannes Hages smukke Samling paa Nivaagaard. Dette Skaberarbejde, der efterhaanden gjorde vort Kunstmuseum til noget andet og langt værdifuldere end forud, berettigede til Kravet om et nyt Hus. Herpaa var imidlertid ikke at tænke. Museumsbygningen med alle dens Skrøbeligheder var kun en Menneskealder gammel, der foreligger for mange paatrængende Opgaver paa Mu? seumsomraadet, til at vi kan haabe paa et nyt Kunstmu? seum. Man satte sig da den beskednere Opgave ved en gennemgribende Ombygning og Omgruppering at gøre Rammen smukkere og mere formaalstjenlig. Midlerne be? vilgedes, og Arbejdet kom igang. Det har taget lang Tid, altfor lang Tid. Der forløb en Aarrække fra 1914 , før den danske Samling var omordnet; først i 1922 er den uden? landske Afdeling aabnet i sin nye Skikkelse. Det er ørkes? løst at strides om Aarsagerne til Forsinkelserne; tildels hænger de sammen med Krigsaarenes Vanskeligheder. Nu da Værket er fuldbragt, glemmer man gerne de over? staaede Besværligheder. Allerede den danske Samling blev en Aabenbaring; Sa? lene med vor tidligste Kunst og derefter i kronologisk Følge Juel, Abildgaard, Pauelsen og Erichsen, derefter Eckersberg, Købke, Bendz, Lundbye, Constantin Hansen, Roed og Marstrand er Mønstre paa Museumsrumkunst; det bør dog erkendes, at Emil Hannovers Anordning af 13 * 95