GrundtvigsMindekirke

5 4 ser; dit Kristenliv begynder med Guds Gerning, med Herrens Røst, som aldrig brister. Og her skal ogsaa rejses et Alterbord. Her skal Mennesker ved Grundtvigs Salmer mindes om det dybe Fællesskab, som Jesus Kristus samler sine Venner til, naar om Herrens Nadver­ bord trindt og tæt vi tage Sæde med den Tro, at i sit Ord er han sandelig til Stede. Dette kan vi ikke frembringe ved ydre M idler. Vi kan rejse en Kirkebygning. Men den Kirke, som bygges a f levende Stene, bygges kun a f Guds Aand. „Her intet sker ved Kæmpehaand, her intet lader sig frem tvinge“ . Grundtvigs Tanker skal minde os om, at Guds Ord og Guds Aands Gerning, som virker i denne Verden, der paa en Gang er Taagernes, Kampenes, Frihedens og Personlighedens Verden, aldrig maa forfalskes til at være et Be­ vis, en Tvang eller Trusel. „Ved Evangeliets m ilde Røst, M is­ kundhed vaagne i hvert et Bryst.“ V i ser langt frem i Dag. Vi ser frem til den Dag, da Taarnets Tinde er naaet. Vi ser ogsaa frem til den Dag, da Alteret er rejst her i denne Kirke. Lad os da ogsaa se frem til den Tid, da en kristen Menighed kan samles her og synge: „Kirken den er et gammelt Hus, staar, om end Taarnene fa ld e !“ Efter Talen sang hele den store Forsamling følgende Sang af Valdemar Rørdam: I Danmark var hans dybe Rod, hans Løv ved Solens Side. Op sprang de Faldne, hvor han stod, og lærte ham at stride

med samme Hu som Absalon, med Heltemod og Helgenaand, for mer end Mænd kan vide.