GrundtvigsMindekirke

53 Netop fordi han bundede saa dybt i sit jordiske Fædrelands Minder og Liv, hævede hans Sind sig saa haabende mod det himmelske Fædreland. Grundtvig elskede Modersmaalet ved Øresund og trindt i de grønne Lunde. Men jo højere han elskede det, desto mere inder­ ligt maatte han ønske at faa det stemt til at synge om det evige. „Modersmaalet dybt sig bøjer, let og lifligt det sig føjer efter Herrens Tankegang.“ Han elskede Menneskelivet, det indholdsrige, virksomme Men­ neskeliv. Livet var for ham ikke en Grædedal, hvor meget der end kan være at græde over. Det var for ham en Arbejdsplads, et Sted, hvor der var meget at lære, meget at sørge over, meget at elske. Men hans Glæde over Jordens Liflighed og Menneskelivets Rigdom fik ham ikke til at sige: her er saa meget, at det er nok. Tværtimod, han maatte sige: her er noget, som er saa værdi­ fuldt, at vi maatte ønske Evighed over det. „Gid evig var vor Glæde“ . Hans L ivsfølelse higede ud over det jordiske, helt ind i det evige. Og hans Oplevelse af Syndens og Forkrænkelighedens Alvor fik ham derfor til saa dybt at modtage Livets Ord a f Guddomsrod. Som Taarnet grundes dybt for at kunne stige højt, saadan førte hans dybe Oplevelse af det menneskelige ham op til mæg­ tig Trang til Gud. Her skal engang komme til at ligge et Kirkehus. Her skal stilles en Døbefont. Ingen har som Grundtvig forkyndt og for­ klaret os Danske, hvad Daaben betyder. Den betyder: Her er Guds Hus og Himlens Port; her er Knuden knyttet fast, tag saa Snoren i din Haand og gaa modig frem gennem alle Oplevel