GrundtvigsMindekirke

50 Skønt mange mente, at Kirken burde ligge frit paa Højden kun omgivet a f en lav Mur, saa godkendte Magistraten Klints Plan: „En Krans a f to og tre Etages Bygninger tæt omkring K irken.“ Arkitekten hævdede, at dette var i Overensstemmelse med Forholdene ved de store Kathedraler i Udlandet, og at det tvang Beskuerens B lik opad, naar han vilde fø lge Taarnets Lin­ jer, og det var godt. A llerede i August 1921 kunde daværende Borgmester Jensen nedlægge Grundstenen til dette store Bygværk, der efter Planen skulde skaffe Husrum til halvfjerdehundrede Fam ilier og koste omkring 5 M illioner Kroner. Den største Del blev udført under Ledelse af Arkitekterne Charles / . Schou og Georg Gfissel, a f et Konsortium med Landsretssagfører Mogens Milllertz som juri­ disk Raadgiver og fhv. Borgmester Marstrand som Formand. En mindre Del er fu ldført ved Kommunens Foranstaltning. — Den 8. September 1921 kaldte Lurblæsere til Fest paa den flagsmykkede Byggeplads. Og efter at Forsamlingen havde sun­ get: „Den signede Dag med Fryd vi se a f Havet til os opkomme,“ talte Pastor Carl Koch saaledes: „Den Bygning, som vi i Dag lægger Grundstenen til, skal være et Mindesmærke. Det skal være et Mindesmærke over en Mand, som døde for snart et halvt Aarhundrede siden, og som altsaa hører de svundne Tider til. Dog er det ikke et Mindesmærke over en, som kun er et fjernt