GrundtvigsMindekirke

34 den, og det var vistnok i meget væsentlig Grad denne Landsby­ kirke, der skaffede mig Statens store Bidrag til Grundtvigs Kirke. — Der skulde bygges en ny Kirke i Aarhus og jeg konkurrerede, og Midsommerdag 1913 , paa min 60de Aarsdag, fik jeg et sirligt Brev fra Aarhus. Komiteen havde den Ære og Glæde at meddele mig, at jeg havde faaet tredie Præmie: „Garderobeforholdene var desværre uheld ige“ . Jeg kørte en lang Tur paa Cykle for at dulme Smerten. Lidt efter lidt gik det op for mig, at nu maatte jeg nøjes med at lave Papirsprojekter og bygge Luftkasteller, og jeg tænkte i en anden gammel Lignelse: „Nu kan Du lige saa godt slaa et stort Brød op som et lille , da dog ingen a f dem naar at blive bagt igennem .“ „Den store Kirke er treskibet, fø lg elig maa ogsaa dens Taarn være tredelt. Midtertaarnet størst ligeoverfor Hovedskibet, og de to ydre Dele mindre, ligesom Sideskibene. Vi holdt Sommerkursus for Landbygmestre paa Haandværker- skolen i H illerød — Ivar Bentsen og jeg. — Inden jeg naaede derud, var det tredelte Taarn paabegyndt paa Papiret. Oprinde­ lig slet ikke tænkt som Monument for Grundtvig, dertil havde jeg et meget mindre Forslag, et Grundtvigs Kapel, som i de Tider kunde gøres for den lille Sum, der var anslaaet — 5 0 .0 0 0 Kroner. Men efterhaanden fødtes Kirken helt i min Fantasi. Treskibet under et Tag som Mariekirken i Helsingør. Sideskibenes og Korets Afslutning og Forbindelse i tre Apsider og under et Tag voldte mig mange Vanskeligheder. Men Enden paa Aarhuskonkurrencen var ikke endda. A lle