GrundtvigsMindekirke

32 at gøre: jeg konkurrerede, som det hedder i Arkitektsproget. A f og til fik jeg en tredie Præmie, og lig e saa ofte intet. Jeg hørte jo trods min Medlemsret ikke med i Lauget; min Uddannelse var først polyteknisk Kandidat — Bygningsingeniør, — saa Maler — saa tegnede jeg Møbler og dekorativ Kunst, model­ lerede og glasserede Krukker og Fade, som jeg havde lært det af Brdr. Skovgaard, Thorvald B indesbøll og W illumsen. Resultatet a f alle disse Kunster blev, at jeg fandt Ro i Arki­ tekturen; Borreby og Landsbykirkerne viste mig Vej . . . . Nu hændte det en Dag, at en Ven og Kollega a f mig, Arkitekt U lrik Piesner kom og bad m ig overtage en Kirke til Vodskov ved Nørre Sundby. Det skulde være en Kirke i den gamle Stil, havde Sagfører Olesen sagt, og han var nærmest Manden for det hele. Dette var med een Gang Opfyldelsen a f mit kæreste Ønske. Kirken i Vodskov skulde efter Antallet a f Siddepladser være større end den alm indelige Landsby Kirke, og jeg begyndte den med stor Begejstring. Sagfører Olesen var en meget byggeinteresseret Mand — og jeg mærkede snart, at han egentlig helst selv havde bygget K ir­ ken. Han opfattede sig baade som Bygherre og Arbejdsleder, og en Dag rev han en Kirkegaardsport ned og byggede selv en anden. Jeg var hidtil kommet over mange Vanskeligheder; nu maatte jeg melde Pas, og Kirkebygningen laa stille omtrent et halvt Aar. Ved Ministeriets og en anden Sagførers Hjælp kom vi dog paa ret Køl igen, og i alt væsentligt blev det mit Arbejde. Senere er det Indre bleven „forbedret“ ved nogle højst fordrings­ fu lde Lysekroner. Flere Aar efter fandt to Ministre herop ved Indvielsen af en Sindssygeanstalt, hvortil Sagfører Olesen havde skænket Grun-