GrundtvigsMindekirke

12 i første Række, hvorvidt netop dette Arbejde er Juks, denne Bil­ ledhugger en Undermaaler. Hvad der her skal frem er væsentlig en Protest imod, at man, naa r der langt om længe skal betales A fdrag paa vor Gæld til Grundtvig, ikke sætter fu ld K raft paa fo r at gøre det, saa man kan være det bekendt. En Protest imod, at man imellem alle Landets Billedhuggere kaarer netop en a f de allertarveligste til at udføre Grundtvigs- monumentet — og man gør dette i Begejstring over den Slags Godtkøbssymbolik, som bedst kendes fra tyske Olietryk. — En Protest dernæst imod, at man ved at bestemme sig for en Statue i dobbelt Legemsstørrelse paa Forhaand slaar fast, at Mindesmærket skal være et ret beskedent Monument, som saa mange andre. — Grundtvigsmindesmærket bør rage anderledes op. Som det skal være Landets herligste og skønneste, bør det ogsaa være det største.“ — Da Dr. Nørregaard intet Hensyn tog til denne Protest, frem ­ kaldte Sigurd Muller en Række Udtalelser fra Kunstnere, Præ ­ ster og Højskolefolk, der blev offentliggjorte i „ Ugens T ils k u e r J o a k im S k o v g a a r d skrev saaledes: „Bøgebjergs Statue er saa langt fra at være Grundtvig, saa den er ganske vildledende. Den aabner ikke Øjet for, hvad han var, den dysser det. Sørgeligt om den blev rejst som Monument. Der kunde rejses et herligt Grundtvigsmindesmærke, for han var lige til at forme monumental, saa stor og bred, som han sad i sin Stol, vældig. Som han paa andre Omraader var vældig. Det er netop det Bøgebjergs Statue ikke er, om man saa gør den aldrig saa stor.“ — M a r tin N y r o p skrev: „Hvis Grundtvig overhovedet skal have et synligt Mindesmærke iblandt os udover Bissens Portrætstatue