GrundtvigsMindekirke

10 staar som den absolut overlegne Mester og tillige som den, der frem fo r nogen anden er i Forstaaelse med Grundtvigs Aand og Betydning, beder man ham paatage sig Arbejdet. I modsat Fald giver man flere, helst hver den, der føler Lyst, Lejlighed til at forsøge sig, man kalder til Prisæskning og lader sagkyn­ dige Folk vælge det a f de indkomne Forslag, som regnes for det bedste. Og man samler Penge ind, man gør sit yderste for at Monumentet ogsaa ved sine Dimensioner skal svare til den store Mands Betydning. Man sørger for, at Kunstværket kan blive i Ordets fulde Mening et Folkemindesmærke, hvortil enhver Mand og Kvinde, der har Kærlighed til dansk Aandsliv, har givet sit Bidrag. Og man helmer ikke fø r det Maal, der hør sættes, er naaet. Selvfølgeligt? Nej det er netop saadan, man ikke bærer sig ad. — Man søger ikke at vinde vore største Monumentkunstnere for Sagen. Heller ikke indbyder man til en Konkurrence. Nej, man gaar den lige Vej til Rasmus Bøgebjerg. Man ser paa hans Grundtvigsstatue, og man finder den rigtig ra r — saa yndig, at der, siden den nu foreligger færdig, ikke er Grund til at ulejlige nogen anden Billedhugger . . . Og man konstituerer sig som Komité med det Formaal at samle Penge til Bøgebjergs Monument, støbt i Bronze i dobbelt Legemsstørrelse og opstillet i Rosenborg Have . . . Sagen er afgjort. (Signeret) Jens Nørregaard, Dr. phil., Kaptajn, Høj­ skolelærer. Statuen kendes ikke blot fra Charlottenborgudstillingen, men ogsaa fra adskillige ved Dagspressen udbredte Gengivelser. Enhver kan da saaledes afgøre med sig selv, hvorvidt han vil være med i den almindelige Begejstring. Spørgsmaalet er jo ikke