GronnegadeKvarteret

Ikke langt herfra ligger endnu den Dag i Dag Danse­ salonen „Phoenix“, et af Byens større og bedre udsty­ rede Danselokaler, et Lokale, som er bygget og indrettet til Dans, og der er en himmelvid Forskel paa dette og Fortidens trange, lavtloftede, uhumske, daarligt ventilerede Dansekældere. Lokalet har altid været beliggende i Store Helliggeiststræde (nu Valkendorfsgade) Nr. 13, og allerede for 80 Aar siden fik Murersvendelavet Til­ ladelse til at holde Dans her. Den populære Betegnelse for Danseboden har altid været „Fuglen". I Begyndel­ sen af 60 erne var den ikke Dansebod, men der op­ traadte Sangerselskabet fra Alleenberg med fhv. Skue­ spiller L. O. Iversen som Koncessionshaver, og i 1866 gaves der „Stor Soirée musicale & comique“ med af- vexlende Akkompagnement af Violin og Piano eller Piano og Orgel; mindre kunde ikke gøre det. Sang­ selskabet lededes da af S. C. M. Tutein. Saa bliver det atter Dansebod i den Skikkelse, vi endnu kender den, og de 2 store Lygter udenfor Indgangen lyste saa at sige hveranden Aften med deres lokkende Skær for at kalde de Dansende herhen. Stamgæsterne her var for det meste Kræmmersvende, Haandværkere og i første Række de raske, lidt forsorne Slagtersvende med Rav­ røret og den lange Cigar i Mundvigen, Hatten paa skraa lidt ned i Panden og de seige Bevægelser. Slagter­ svendene tog ganske vist lidt haandfast paa Damernes ikke altid helt smækre Liv, men det toges aldrig ilde op af disse, thi det var noget, der en Gang hørte til Bon-ton her:

Saa hører man et dygtigt Smæk, Der følges af en Fnisen; At Tonen ej skal blive stiv, Helst strax man bryder Isen.

Selvfølgelig har en saa populær Dansebod fundet mange Digtere, og saavidt mig bekendt, har der været ikke færre end 8 Viser, der skildrer Livet i „F u g l e n D e r er saaledes Visen om „Matrosens Hændelser i Dandse-

Made with