GronnegadeKvarteret

73

Og vor egen Poul Chievitz, der saa udmærket tog Datidens Snobber paa Kornet, lader i sin Roman „Fra Gaden“ Emilie St. Clair sige til den brave Landmand: „Gud, Tante fortæller, at Deres Søn finder Polka uan­ stændig." Landmandens Søn var ikke ene om denne Mening, og han havde mange Meningsfæller mellem de adstadige Spidsborgere, for hvilke det stod som en stor Uanstændighed at tage en Dame om Livet og fare afsted med hende i Polka, Galop eller Mazurka. Men, som der allerede stod i den gammeltestamentlige Prædikerens Bog: „Der er slet intet Nyt under Solen“ , saaledes gaar det ogsaa med de forskellige Tidsaldres Anskuelser og Meninger. Det er de samme Udtalelser, der stadig gør sig gældende, kun med et andet Objekt, men Me­ ningen er ikke til at tage fejl af, og det er stedse Je ­ ronimus contra Leander, Magdelone contra Leonora. I Kvarteret omkring Østergade var der en Mængde Danseboder, og i Følge Politirapport af 3. Ju li 1790 finder vi saadanne i Holmensgade, nuv. Nr. 23 hos Hans Lund, den samme Ejendom, hvor senere Johanne Luise Heibergs Forældre boede, i Nr. 26 hos Johansens Enke Karen Birch og i Nr. 29 hos Mansfeldt. Denne sidste havde om Sommeren Telt i Dyrehaven, hvor Trækplasteret rimeligvis var letlevende Damer, at dømme efter den Oplysning, som Politirapporten giver, nemlig, at der i Ejendommen i Holmensgade paa 2den Sal til Gaden boede en Madam Hegelund, der havde „4 unge Quindemennesker hos sig, som skal staa i en Slags Connezion med Mansfeldt i Henseende til hans Værtskab“ . I den nærliggende Dybensgade træffe vi samme Aar Dansebod i Nr. 6 hos Johan Jacob Møller, der tillige var Punchevært, hvilket vil sige, at han foruden Danse­ boden havde en saakaldet Punchesal, hvor der servere­ des denne ædle Drik saavel varm som kold. Hoved­ drikken ved Sammenkomster var jo i sin Tid Punchen, som jo nu er afløst af den Sodablandede Whisky, og i en stor Del af Danseboderne var der en Sal, der kaldtes Punchesalen. Denne Betegnelse vil man endnu den