GronnegadeKvarteret

71

Mollberg nu dansar igen, fårdig uppå foten, liksom stod han i roten och språng for fienden.

Våsten uppknappter och gul — skjortan, som tvåttas hvar jul, flåktar uti trasor. Med ullstrumpor och basor står han i Bacchi skjul. Gammal fet og ful, han Bacchi kransar binder, visar, glad och trinder, sina blomsterkinder.

Saa poesifuldt, som Bellman her har skildret Danse­ boden, har de/ vel neppe været, hverken i Stockholm eller her i Byen, men han har haft Sympati med den, har set paa den fra en Digters Synspunkt og har evnet at aflokke det poetiske saavel hos Drukkenbolten Kor­ poral Mollberg som hos Skøgen Ulla Wiinblad paa samme Maade, som Holger Drachmann saa Sangerindepavillonens og Syngepigen Ediths Poesi i Romanen „Forskrevet". Vi har dog ogsaa herhjemme haft store og smaa Poeter, der morsomt har skildret Livet paa de københavnske Danseboder, og hvoraf Exempler vil blive meddelt læn­ gere fremme. I første Række kommer dog her F. Bau- ditz forsorne „Blikkenslagerens Vise“, hvor Haandvær- kerjargonen udmærket er taget paa Kornet, og hans Vise er malende, giver et godt Billede af Tonen paa Danseboden, saaledes som den var næsten hver Aften paa slige Steder. Blev man uenig om et Pigebarn, saa var den eneste Maade, man kendte, til at komme ud af Skændsmaalet og Uenigheden: „Et Par Næver i hans Syn“. Og saa overgav Pigebarnet sig til Sejr­ herren. Og V. Rantzau fortæller i Visen om „Målenes uhel­ dige Kondition" om Malene, der var født i Glostrup, og som fik Kondition i Dansesalonen „Fønix", eller som den populært kaldes „Fuglen":