GronnegadeKvarteret

66

sangerinder af den gamle Skole, thi det, den nu fordrer, er noget mere raffineret, noget mere forfinet, men om dette „noget" er mere gemytligt, er et stort Spørgsmaal. Fortidens Tribunesangerinder herhjemme havde ikke saa lidt af det uopslidelige „Københavner-Humør“, det Hus­ mør, som aldrig fornægter sig selv, og som forstaar at tage alt fra den gemytlige Side af Livet, hvordan dette saa end former sig. Et godt Exempel herpaa var Julie Westermann, der fra „Valhalla" og „Kisten" endte med at optræde paa Dyrehavsbakken. Hendes Liv og Levned var, som man véd, stærkt bevæget, men Humøret, „Kø­ benhavner-Humøret" bevarede hun lige til det sidste, og med hende forsvandt de rigtige gamle Tribunesanger­ inder. Julie Westermann var den sidste paa Skansen, og hun vil altid komme til at staa som Inkarnationen af en københavnsk Tribunesangerinde.