GronnegadeKvarteret

59

somme Sange og sit barokke Lune. Han var en stor Beundrer af det smukke Køn, var gentagne Gange gift, bl. a. med Sangerinderne Thora Nørregaard og Jenny Andersson, som optraadte sammen med ham. Foruden Fr. Grey var her ogsaa den for nogle Aar siden afdøde Skuespiller Gunildus Lund med sine morsomme Mono­ loger og Smaasange samt dennes Svigersøn, Skuespille­ ren, Sangeren og Visedigteren Fr. Henriksen. En af de mærkeligste Fremtoninger paa „Valhallas" Tribune var dog Cand. phil. Stephan Lindeman Jørgen­ sen, der var Søn af Etatsraad Stephan Jørgensen, og som nedstammede fra selveste Dr. Martin Luther. Han var et Menneske, der besad en overvættes Rigdom af Kundskaber, især i Sprog og var tillige i Besiddelse af en sjelden Hukommelsesevne. Som ungt Menneske var han i Aaret 1831 paa Anbefaling af sin Fader blevet optaget som „spillende Medlem“ af det bekendte dramatiske Selskab „Holbergs Minde", men her opdagede man snart, at han slet ikke egnede sig til Skuespiller, da han var lidt forvirret og kun egnede sig til de Roller, hvori der skulde tales Latin. 1 „Holbergs Minde“ blev der paa Grund af hans Forvirrethed drevet det syn- digste Halløj med ham, og skøndt han aldeles ingen Sangstemme havde, fik Sanginstruktøren Levy ham dog indbildt, at han kunde lære at synge og navnlig at slaa Triller, hvis han blot vilde lægge sig op paa et Bord efter at have afført sig sine Støvler. Saa vilde Levy ved at ruske ham i den store Taa faa ham til at kunne slaa Triller. Jørgensen var troskyldig nok til at gøre dette, og under Forsamlingens uophørlige Latter foreto­ ges denne Undervisningsmetode. Senere optraadte han saavel i „Valhalla“ som hos M. Sauvlet i „Erichsens Palais“ (nuv. Handelsbanken). Begge Steder var det som Improvisator paa flere Sprog, Deklamator og „in­ diansk Jongleur i Costume", i hvilken sidste Egenskab han spillede med Stokke, Kugler, Tallerkener m. m. Han var paa et vist Tidspunkt „Valhalla“s fornemste Kraft (Candidat Jørgensen, som han altid yndede at kalde