GronnegadeKvarteret

57

senere saa store Popularitet. Det var fra „Kisten“, at hun en skøn Dag i 1887 uden at opsige sin Kontrakt og uden at underrette nogensomhelst derom, over Hals og Hoved sammen med Nana Altenburg rejste via Berlin til Rusland, efter at hun først successive havde ført de hende tilhørende Kostumer bort fra „Kisten“s Damegar- derobe. I de Kufferter, hvori Kostumerne havde været opbevarede, fyldte Thomine Sten, for at det ikke skulde mærkes, at det var hendes Agt at drage bort, og det Kostume, hun bar den sidste Aften, var meget nemt at medføre, thi det bestod kun af „Den skønne Helenes" Gevandt. I flere Aar forblev hun i Rusland, hvorfra hun senere vendte tilbage og optraadte da atter i „Kisten^. Omkring 1880 dukkede en Aftenstund tvende nydelige unge Damer „Søstrene Dagmar og Agnes Mogensen" op paa „Valhalla“s Tribune. De var i Virkeligheden ikke i Familie med hinanden, men blot „sammenbragte Søstre", thi kun Dagmar kunde smykke sig med Navnet Mogen­ sen, medens Agnes virkelige Navn var Jørgine Borring. De havde tidligere optraadt som Duettister i Flensborg og kom nu til „Valhalla", paa hvis Tribune de stod for­ trinlig til hinanden: Den høje, fine, slanke, blonde, lady­ like Dagmar med den langslæbede røde Fløjlskjole, og den brunette buttede Agnes i sin blaa Fløjlskjole. Som Solist lagde Dagmar hurtig Herrerne for sine smaa Fød­ der, og Tilhørerne sad helt fortabt, naar hun med sin lidt spinkle Ungpigestemme sang: „O, welche Seeligkeit, himmlische Lust“ , og naar hun smægtende pegede rundt paa forskellige Herrer i Salen:

„Du, Du, Du nur allein, Du, Du, Du solist es sein!,"

saa slog alle Herrehjærter næsten dobbelt saa hurtigt som ellers. Dagmar kom senere til „Kisten", hvorfra hun senere til almindelig Bestyrtelse pludselig forsvandt for ikke mere at vende tilbage. Den store Eros havde nemlig