GronnegadeKvarteret
45
en af de rigtige gode gamle Spækhøkerforretninger. Naar man gik ned ad Trappetrinene og kom til det nederste, som var løsthængende, kimede straks en Klokke, som var sat i Forbindelse dermed, løs af Hjærtens Lyst. Nede hos Spækhøkeren saa der rigtignok anderledes ud end hos Nutidens Mouvielle og Julius Freitag. Der var ikke hos ham forskelligt farvede Salater, ingen bagte og kogte Leverpostejer, ingen kogte halve Hummere eller stegte Kyllinger, som man nu sér det hos Spækhøkerne (om Forladelse, Charkuteriforretningerne kaldes det vist nutildags). Nej, det var ganske prosaisk borgerlig Føde: salt og fersk Flæsk, Svinehoveder, Ost, Smør og Æg, som var Hovedbestanddelen af Rariteterne. Æggene laa i en høj, stor Vidiekurv, og saavel den som Ostene var gemt bag et paa Disken værende højt Tremmeværk. Bag Disken tronede selve Spækhøkeren, for det meste iført blaastribet Uldtrøje og et mægtigt Forklæde for de fedtglinsende Permissioner, samt hans omfangsrige bedre Halvdel. Af Carl Blochs bekendte Radering vil man danne sig et godt Begreb om, hvorledes en saadan Spækhøker saa ud. Kunstneren har øjensynlig taget ham netop i det Øjeblik, hvor han med Hænderne støt tet mod Disken spørger en Kunde, om det skulde være en Flaske Hvidtøl til 3 eller 4 Sk. Spækhøkeren tap pede nemlig selv Hvidtøllet af, og da man ikke brugte Flaskeetiketter, saa angav Kridttal paa Flasken Øllets Kvalitet og Pris. Paa samme Side som Spækhøkeren, laa, strækkende sig fra Hjørnet af Østergade et godt Stykke ned i Strædet og bag de tilstødende Naboejen domme, den saakaldte Thaliagaard. Hovedindgangen var paa Østergade Nr. 32, og over Porten prangede et stort Stenskilt med en udhugget liggende Figur, efter hvilken Ejendommen havde faaet Navnet „Vildmanden*1. Gaar- den, der oprindelig havde haft en meget stor Have, havde i sin Tid tilhørt Adelsmanden Kristian Barnekow, der efter et uhjemlet Sagn skulde have frelst Christian den 4des Liv i Slaget paa Skellinge Hede i Skaane,
Made with FlippingBook