GronnegadeKvarteret

42

Nr. 5 i mange Aar den fine, stilfærdige Digter Ludvig Bødtcher, som her levede sit rolige „Blomsterliv", hvor han om Dagen modtog Besøg af sine mange trofaste Venner, hvoraf adskillige (som han benævnede sit Me­ nageri) var temmelig snurrige Personer. F. Ex. Proku­ rator Bang, Overkrigskommissær Freese, Juveler Wurtz m. fl. Hver Eftermiddag saa man som Regel Bodtcher, iført sin lange romerske Slængkappe med Fløjlsopslagene vandre henad Gaden til den bekendte Feyrschouske Vin­ stue paa Østergade 15 (nuv. Ole Haslunds Hus), som ogsaa talte Christian Winther mellem sine Stamgæster. Hjørneejendommen af Sværtegade og Pilestræde (nuv. Nr. 40) kaldtes i mange Aar i Folkemunde for „Fyr­ tøjet", thi for ca. 80 Aar siden boede her Boghandler Steen i Stuen, Vinhandler Staal i Kælderen, og den tredie Bestanddel til et Fyrtøj fandt man inde i selve Vinkælderen, thi dér residerede nemlig „Svampene41. En af Beboerne i Sværtegade var Musikeren og Komponisten J. M. V. F. Busch, mest kendt under Nav­ net Volkmar Busch (eller som han kaldtes i »Folkets Nisse" Folksnar Busk). Han havde komponeret bl. a. et større Orkesterværk „Stabat Mater", som fremførtes under Komponistens egen Direktion. Naar man saa den lange, tynde, knoglede, ranke Skikkelse med det aparte udseende Hovede, vendte man sig uvilkaarlig efter ham, der kom sjokkende i et Par altfor store Galoscher. — Det var Volkmar Busch, der en Aften i Tivoli fik en af Vognene fra den gamle Rutschebane i Hovedet, og onde Tunger sagde, at dette Uheld satte tydelige Spor i hans Kompositioner, men dette er jeg dog ikke musik­ kyndig nok til at kunne afgøre. Et udmærket lignende Billede af Volkmar Busch findes i Jubeludgaven af Hol­ bergs Komedier, hvor Professor Hans Tegner benyttede ham som Model for den kostelige „Don Ranudo" i Ko­ medien af samme Navn. Busch døde for adskillige Aar siden. — Naar man nutildags faar sit friske Morgenbrød bragt til sit Hjem at Bagernes Bude, mener mange, at denne

Made with