GronnegadeKvarteret

34

var i denne Gaard, at Grunden til det senere saa ver­ denskendte Firma Burmeister & Wain blev lagt, idet Grundlæggeren, Baumgarten, her indrettede sit første Støberi. Ved Siden af Nr. 26 i Møntergade laa Stiftel­ sen „Povl Fechtels Boder“, opkaldt efter og stiftet af Christian den 3dies Møntmester Povl Fechtel. I ca. 330 Aar laa disse Boder paa samme Plet, og de forsvandt for at give Plads for de nuværende statelige Bygninger; samtidig forsvandt dog ogsaa det ældgamle Morbærtræ, der i al sin Pragt stod midt i Gaarden til de gamle Boder. Træet var rimeligvis en Levning af den gamle Slotshave, men endnu den Dag i Dag vil man dog finde Træer i Gammelmønt, og det er i Nr. 39, hvor „Skræd­ derkroen" i sin Tid havde til Huse. I denne Ejendoms Gaard findes Levninger af en gammel Have, i hvilken Fortidens Skræddere med spændt Opmærksomhed har siddet og iagttaget deres Kollegers Keglespil. Fra Møntergade Nr. 31, hvor der i sin Tid laa en Præstebolig, som hørte til „De Fattiges Sjæleboder“, kom man ind i en lang smal Gaard, paa hvis venstre Side netop disse „Sjæleboder" laa. De var stiftet om­ kring 1550 af Albert v. Gochs Enke Johanne til at huse Fattigfolk og Syge, men de brændte 1728. Efter Branden blev de genopbygget og bestod som et Slags Fattighospital indtil »Almindeligt Hospital« i Amaliegade blev indrettet. Boderne, som først forsvandt for knapt 25 Aar siden, bestod af en lang lav Længe paa 2 Etager med stærkt fremspringende Kældernedgange lukkede med store Trælemme. Der var adskillige Indgangsdøre til Bygningen, og op til disse førte høje Stentrapper med Gelændere, og gik man op ad Stentrapperne, kom man ind i en Forstue, hvorfra der dels førte Trapper op til Etagen ovenover, dels Døre til Stueetagen. I Tanken følte man sig hensat til den Scene i „Den politiske Kandestøber", hvor Hermann v. Bremen modtager de 2 foregivne Raadsherrer, thi saa uforandret var Bygningens Ydre og Indre siden Genopførelsen efter Branden, at man næsten ventede at sé en Mand med Paryk,. Knæ-

Made with