GronnegadeKvarteret

32

Københavns Slot. I det 19de Aarhundrede ejedes Gaar- den af Brændevinsbrænder og Destillatør Løfler, hvis Fabrikat omtales i Peter Fabers „Stegekælderen“, og efter ham ejedes den af Major og Destillatør C. F. Lassen. Paa en Akvarel malet 1858 af Digteren Clau- dius Rosenhoffs Søn, C. S. E. Rosenhoff, sér man den gamle Hovedbygning med Frontespicen ligge inde i en Gaard, foran hvilken der er en lav Mur med stor Port ud mod Gammelmønt. Paa venstre Side findes en Sidebygning, i hvis Stueetage ud til Gaden er Udsalg af de destillerede Varer. I Vinduerne, der foroven var forsynede med et rødt Gardin, er der Udstilling af de Varer, man kunde faa at købe: Brændevin, Solbærrom, Malurtbitter, Perikum, Kirsebærbrændevin (sød Snaps) etc. Indenfor Muren ses nogle Træer at skygge ud over Gaarden. Fra denne var Hovedindgangen til Bag­ bygningen, d. v. s. den gamle Hovedbygning, ad en bred Stentrappe, hvorfra man kom ind i Stueetagens store, rummelige, herskabelige Værelser, af hvilke et var for­ synet med Vægmalerier. Paa Bygningens Bagside, der vendte ud mod Didrik Badskærsgang, var der anbragt en Del Medailloner. Det var Synd og Skam, at denne interessante og karakteristiske Bygning skulde vige Plad­ sen for den alt andet end smukke Bygning, der nu staar paa dens Grund, og der kunde vel nok have været faret med Lempe mod den, saafremt alle gode Magter den Gang havde forenet sig for at protestere mod dens Bortfjernelse. Man ser, hvad der er blevet udrettet med en anden af Ove Gjeddes Gaarde, den som ligger i Store Kannikestræde Nr. 10, og man knytter uvilkaar- ligt Haanden i Buxelommen af forstaaelig Harme over, hvad der skete med Nr. 4 paa Gammelmønt. Den sidste Ejer af denne Ejendom, Kontorchef i Finansmini­ steriet, senere Etatsraad C. F. Lassen udtalte i sin Tid til nærværende Forfatter, at det kun var modstræbende og med Sorg, han forlod sit gamle Barndomshjem, og hans Sovekammervinduer vendte dog ud til Didrik Bad­ skærsgang, men det havde aldrig generet ham i mindste

Made with