GronnegadeKvarteret

27

meget righoldigt og fuldstændig fri for de anatomiske Rædsler, som blev forevist andre Steder i Byen, f. Ex. i Kælderen til „Axelhus41 i Vesterbros Passage og i Stuen i Frederiksborggade paa Hi. af Rømersgade. Ud mod Ny Adelgade var opstillet en Gruppe, forestillende en Skomagerdreng, hvem en Skorstensfejerdreng har stukket en Lussing, saa Mærkerne af dennes Haand sidder paa den anden Drengs Kind. Inde i Kabinettet saa man en Gruppe med 4 kortspillende Herrer, en mekanisk Fløjtespiller, en Hornblæser, der blæste Sig­ naler samt en Efterligning af den Helvedesmaskine, som Massemorderen Thomas havde benyttet paa Damperen i Bremerhafen. Fremdeles et mekanisk, selvspillende Klaver, samt et selvspillende Orkestrion, der skuffende gengav alle de forskellige Klange i et Orkester. Men den største Seværdighed var dog den berømte mekaniske And, forfærdiget af Mekanikeren Vaucanson, der havde levet i det 18de Aarhundrede. Denne And baade spiste, fordøjede Føden og afgav det fordøjede ad den naturlige Vej, og der var stor Tilstrømning for at sé den. I 1877 flyttede Kaschner hele Voxkabinettet til en aaben Plads ved det daværende Halmtorv, nemlig til det Sted af nuværende Raadhusplads, hvor Sporvognenes Holdeplads er, og her opførte han et stort Træskur, som just ikke var nogen Pryd, men han havde jo Magistra­ tens Tilladelse til Opførelsen. Paa Casino gik den Gang Carl Møllers Sangfarce „Min egen Dreng“, og i denne var til Melodi af „Konferensraad Wegener den brave“ indlagt en Sang i Form af et Avisreferat, hvori der behand­ ledes forskellige Begivenheder, der var passeret. Et af Versene, der handlede om dette Voxkabinet, lød saaledes:

Magistraten og Kaschner de er Venner, Midt paa Halmtorvets yndige Plet For mekaniske Statuer og Ænder Har de bygget sig et Voxkabinet. Op af Jorden er det voxet som en Paddehat, Tivoli nok ønsker: Gid det Fanden ha’de hat! Med den Voxhalle Magistraten nok skal Ødelægge baade Tivoli og Vauxhal.