GronnegadeKvarteret

24

tede bag det lave Jærngitter. Hovedvagten var sandelig ikke nogen smuk Bygning, men den satte dog sit Præg paa Kongens Nytorv, vel at mærke set forfra, thi det bagved Vagten liggende Sprøjteskur var ligefrem skrække­ ligt. Det var ganske oplivende at se den gamle mar­ tialske Hovedvagt med Uret og de vagthavende Infante­ rister med de høje Chakoter, „Tjærekanderne“, paa Hovedet, men nogen helt let Sag var det dog ikke at staa „Post for G e v æ r t h i Skildvagten maatte passe meget nøje paa, dels for at honorere forbigaaende Befa- lingsmænd, dels for at spejde efter de kongelige Vogne med de røde Kuske, thi saa skulde hele Vagten raabes ud. Af de kongelige Kuske tog Enkedronning Caro­ line Amalies Livkusk, den joviale Hansen (Fader til den for et Par Aar siden afdøde Impresario Folmer Hansen) sig pragtfuld ud paa Bukken, som han sad der med den trekantede Hat paa gammeldags Vis baaret paa tvers, medens de andre kongelige Kuske bar den trekantede paa langs som nu. Fra det gamle Hotel d’Angleterre, som laa paa samme Plads, hvor det endnu ligger, gik der bag om Vagtbyg­ ningen og udmundende i Ny Adelgade en lille vinkel- formet Gade ved Navn „Bag Hovedvagten«. Paa Hjør­ net af denne Gade og Ny Adelgade, med Gadenummer 3, laa i Kælderen et meget kendt „Spisekvartér“, som man den Gang kaldte en Beværtning, hvor der serveredes med varm Spise, Indehaveren var Spisevært Anders Rasmussen, almindelig kaldet Anders Stafet efter sin tidligere Virksomhed. Sagnet fortæller om dette Spise- kvarter, at Knive, Gafler og Skeer var fastlænkede til de umalede Fyrretræesborde; Tallerkner fandtes ikke, men kun Fordybninger i Bordene, i hvilke da Maden serveredes. Sagnet melder endvidere, at naar Kælde­ rens Gæster ikke strax kontant erlagde Betalingen forud for de rekvirerede Spisevarer, der som oftest bestod af Gule Ærter, sugede Spiseværten uden Naade og Barm- hjærtighed disse op af Fordybningerne med en til dette Formaal særlig konstrueret Sprøjte. Prisen her var