GronnegadeKvarteret

19

„Alt rasler Nøglen i den tunge Dør“. Ud til Grønne­ gade imellem Nr. 18 og 20 laa den meget smalle Gyde, Peder Madsensgang kaldet, som mundede ud i Øster­ gade. Den havde sit Navn efter Kræmmeren Peder Madsen, som var Kæmner fra 1615 til 1616 og Older­ mand for Rodemestrene 1610. Han ejede i sin Tid den Række Huse, der laa nærmest Grønnegade, medens hans Samtidige, Erhart Trompeter, ejede Husrækken nærmest Østergade. Da Trompeteren nu ikke var nær saa kendt en Mand som Peder Madsen, saa kom Gangen til at bære denne sidstes Navn, og den forsvandt først i 1870-erne, da det københavnske Byggeselskab købte og sløjfede den, hvorved Ny Østergade opstod. Det var mest Fattigfolk, der boede her, og i de seneste Leveaar af Gangen var der en stor Del prostituerede Kvinder. — Selv i det 17de Aarhundrede, da de Fordringer, man stillede til Lejligheder, ikke var saa store, var det og­ saa kun Fattige, der boede her, og i Mandtallet af 31 Oktober 1659 over Købmager Kvarter faar de fleste af Beboerne i Gangen Vedtegningen „Fattig“. Den eneste Standsperson i Mandtallet over Gangen er „David Lochte- mager, Captein i K. M. Thieniste“. Fra Østergade kom man til Gangen gennem en Port, der hørte til Svane­ apoteket, og ovenover Porten var anbragt en forgyldt Svane, men var man først kommet gennem Porten, var de usle Rønner, der laa her, den kongelige Fugl alt andet end værdig, og det var en Velgerning mod Byen, da Peder Madsensgang forsvandt. Den var saa smal, at der ikke var Plads til 2 Rendestene som i andre Gader, og derfor var her kun en, der gik midt gennem Gaden. Det var gennem Peder Madsensgang, at Frøken Trumf- meyer i „Aprilsnarrene" var „vadet" for at komme til Fru Bittermandels Institut, og hun siger derfor:

Saa gik jeg til Grønnegade, Gav en Time der i Sang; Derfra hid jeg monne vade Gjennem Peder Madsens Gang. Gives der en bedre Vej?

2*