GronnegadeKvarteret

10

medens en tæt Tobakstaage blandet med den liflige Duft af de dampende Romtoddyer (Whisky og Soda, kaldet paa „Grønnegadedansk" Sjus, kendtes ikke da) lagde sig over Trappen. Kom der saa andre af Husets Beboere, som skulde passere Trappegangen, blev disse af den gæstfrie Vært trakteret med en Romtoddy, inden de fik Lov at passere hans Trappegangsgæster. Det var idylliske Tider. En lille gammeldags Boglade laa i Stuebutikken til Nr. 22, hvor Boghandler P. T. Schovelin, Farfader til Landstingsmand, Kontorchef Jul. Schovelin, boede, og i dennes Vinduer hang bl. a. versificerede trykte Frier­ breve, som unge, forelskede Mennesker kunde købe, naar de for den elskede Genstand vilde udtrykke sig paa Vers og ikke selv evnede at kunne rime andet end „Dør“ paa „Smør“. Man kunde dog jævnlig se mere økonomisk anlagte Ungersvende staa udenfor Bogladen og afskrive de ophængte Vers, thi saa var de 2 Sk. sparet. Admiralinde Henriette Wulff fortæller i „Breve til H. C. Andersen", at dennes første Arbejde, Tragedien „Alfsol“ udkom hos Boghandler Schovelin i Grønnegade. I Nr. 24 boede Bogbinder Schwartz, hvis Datter var „Casinos" populære og forgudede Primadonna, Thora Schwartz. Naar Carl Muusmann i „Firsernes glade København" meddeler, at hun var Datter af Kunstdrejer Schwartz i Sværtegade, er dette urigtigt. Thora Schwartz var saa populær, at da en entreprenant Tobakshandler Jespersen i Grønnegade i Slutningen af 70-erne lod fremstille Pibehoveder i brændt Ler, forestillende be­ kendte Personligheder, var ogsaa Thora Schwartz’ glade, smilende Aasyn udformet i et af disse Pibehoveder. Hun blev senere gift med Carl Nielsen (Søn af Fransk­ bager Nielsen paa Hj. af Antonistræde og Pilestræde), der i nogle Aar var Direktør for „Casino"-Teater. Hen­ des Navn var i sin Tid paa alles Læber, alle forgudede hende, alle beundrede hende og alle holdt af hende som den personificerede Københavnerinde, hun var, og da der i 1879 kom en Kurre paa Traaden mellem hende