GronnegadeKvarteret

7

Glans over sig, men Thorvaldsens Liv var jo ogsaa selve Æventyret, thi det var Æventyret om den ludfattige Bil­ ledskærersøn, der drog ud til de fremmede Lande, hvor han vandt „Prinsessen og det halve Kongerige'1 og kom hjem som den verdensberømte Billedhugger, bedækket med Hæder og Ære. Man gik frem og tilbage, forbi hans Fødested, saa derop og nævnede „Thorvaldsen" med en ejendommelig, ærbødig Klang. Gaden var ikke til at kende igen med alle de mange straalende Kærter, men særlig pragtfuld var dog Illuminationen i Nr. 21, thi her boede Lysestøber og forhenværende Løjtnant i Brandkoret Knudsen, saa Illuminationen reklamerede jo ogsaa for Firmaet. Havde der været mange Mennesker om Dagen, saa var der hen paa Aftenen en næsten livsfarlig Trængsel, thi Folk strømmede stadig til for at se paa Illuminationen, og man stod næsten fast sammen­ presset fra Gammelmønt til Peder Madsensgang. Plud­ selig kommer der imidlertid Liv i Menneskemassen, thi en Flok Gadedrenge kommer stormende om Hjørnet fra Gammelmønt og drejer ned ad Grønnegade, hvor Folk stod som Sild i en Tønde, og de giver sig i ungdomme­ lig Kaadhed til at istemme den gamle Opsang: Samtidig hoppede Gadedrengene, medens de gav sig til at presse paa Menneskesværmen, og enten denne saa peb eller skreg, maatte den pænt „tingelingehoppe“ hele Grønnegade igennem, indtil den kunde slippe ud ved Ny Adelgade. Det var et aldeles uimodstaaaligt komisk Syn, som endnu lyslevende staar for Erindrin­ gen af dem, der overværede det, deriblandt nærværende Forfatter, som da var lille Dreng. 50 Aar efter denne Begivenhed gik Forfatteren den 19 November 1920 gennem Grønnegade, og han glæ­ dede sig paa Forhaand til atter at skulle se den gamle Gade flag- og guirlandesmykket, men hvor blev han dog Tingelingelingelinge Hop, Hop, Hop, Falder vi paa R . . . saa rejser vi os op.