GronnegadeKvarteret

4

om den havde faaet en forsvarlig „Begmand", efter hvilken den da ikke havde rettet sig ud igen. I det nu nedrevne Grønnegade Nr. 1 boede i sin Tid Boghandler Rubin, Fader til Nationalbankdirektør Marcus Rubin, som er født i denne Ejendom, der eje­ des af den alménkendte Spækhøker og Grossist P. Jen­ sen, hvis Initialer var anbragt paa Ejendommens Vejr­ fløj. I sine ledige Stunder yndede Jensen med sit alt andet end propre Forklæde om Livet og sin gamle fedtede Kasket paa Hovedet at staa i Nedgangen til sin Høkerkælder og slaa en Passiar af med de Omboende. En af Jensens Sønner var Portrætmaleren, Professor Chr. Jensen, som i Krigen 1864 havde mistet det ene Ben. Paa Førstesalen boede en meget lille Mand med et stort, krøllet, hvidt Haar; hans Overkrop var svært bygget, men hans Ben ualmindelig lave, saa han lig­ nede en overskaaret Kæmpe. Det var Lottorikollektør Kjærulff, almindelig kaldet „Lottorijøden“, endskøndt han i Virkeligheden ikke var Jøde, men derimod talte med udpræget jødisk Gutturaltone. Saaledes udtalte han, naar man fornyede Lottorisedler hos ham, Tallet 2 Kro­ ner 60 som Taa Kraaner aa Treschj. Hans mest kendte bøn var Komponisten og Journalisten Charles Kjerulf, der stavede sit Navn anderledes end Faderen, og som i sine Erindringer „Grøn Ungdom" har fortalt overordent­ lig fornøjelig om sit Barndomsliv i den gamle Gade. En anden af Sønnerne, Frederik, var ansat paa Assi- stenshuset, og han var ligesom Faderen en lille, svært­ bygget Skikkelse med et Par fænomenalt lave Ben. I Kvarteret kaldtes han kun for „Kollektør-Frederik". I Nr. 3 lagdes Grunden til det senere saa landskendte Skrædderfirma Joh. Bigler & Søn, i det det var i den Ejen­ doms lille lave Kælder, at Stifteren, Hosekræmmer Johan Bigler med de store Bakkenbarder begyndte en beskeden Hosekræmmerforretning, som i Aarenes Løb blev til den store Forretning, den nu er. I samme Ejendom, det da­ værende Nr. 222, var det, at Thehandler, senere Agent, Udgiver af Vejviseren, Stifter af Gratistskolen m. m., Hans