GronnegadeKvarteret

94

Ellers var Entréen saamænd billig nok, thi den var 8 Sk. for Voxne og 4 Sk. for Børn. Desuden foretoges gentagne Gange i Aftenens Løb Ridt paa en Velocipede af ny Konstruktion af Opfinderen Hr. Wadskjær. Hvem tænker nutildags paa, at der for et halvt Aarhundrede siden fandtes et „Tivoli en miniature'1 ved Kongens Nytorv? Aaret efter, 1871, købte eller lejede Grosserer Jac. Cohn Huset og Haven af Baron Reetz-Thott; Træerne blev fældede, kun nogle enkelte fik Lov at staa, og Resten af Grunden blev indrettet til Cohns Tømmer­ plads. „Østrups“ og „Ole Jensens Have“ var da en „Saga blott", og Anlæggelsen af Palægade udslettede hele Havens gamle Grund. Naar man fra Nyhavn drejer ned ad Lille Strand­ stræde, træffer man i Nr. 4 et lille lavt Hus, som hører til den store Hjørneejendom ud mod Nyhavn. I Kælde­ ren til Nr. 4 var i forrige Aarhundrede en meget be­ kendt Dansebod, som navnlig søgtes af Søfolkene fra de nærliggende Skibe. Ejendommen tilhørte midt i Aar- hundredet Lauritz A. Jahnsen, der var Købmand og Entreprenør for Paketfarten mellem København og Aar­ hus. Med Danseboden var forbundet Værtshus, og man kan nok tænke sig, at det i denne udprægede Sømands- kippe til Tider er gaaet ret stormfuldt til. — Paa Told­ bodvejen Nr. 20 var ligeledes Dansebod, og i denne fik Tøjmagerlavet den 12 August 1847 Tilladelse til at lade afholde Dans. I den saakaldte Smedekro, der var Nr. 82 i Adelgade, fandtes indtil 60 erne Dansebod, ligeledes i Tømrerkroen Nr. 27 i samme Gade, men saavidt det kan ses af Ansøgning fra Tømmersvendenes Oldgesell Thorup til Politiet i 1840, gik denne ud paa kun at faa Tilladelse til Dans hver Søndag og Mandag alene for Tømmerlavets Interessenter. I den sidste Del af Dronningens Tværgade har der i mere end 100 Aar været Dansebod i Nr. 55, den saa­ kaldte „Kæden", ikke at forvexle med den velgørende Forening af samme Navn, hvilken sidste har til Huse i Klerkegade.

Made with