GronnegadeKvarteret

91

drer „Frispilleren i Phønix, eller Visen om Kræmmer­ svenden, der var saa heldig at trække sig fri ved Ses­ sionen og af lutter Glæde gik i „Phønix". Selvfølgelig har ogsaa Visedigteren V. Rantzau skildret „Fuglen", nemlig i den i Indledningen omtalte „Målenes uheldige Kondition", hvori den stakkels Malene fortæller om sin videre Skæbne her:

Naa! hvorfor Pokker skal jæ skjul’en, Didlom deia dei didelidelom, Jæ tog mod Kondition i „Fuglen", Didlom deia didlom dei, Jæ vilde saamænd saa nødig te’et, Men overtalt var jæ Stakkel ble’et, Det Sted er skidt for Renome’et, Didlom deia didlom dei. Men snart saa blev jæ mere hjemme, Didlom deia dei didelidelom, Jæ lod mig trykke, lod mig klemme, Didlom deia didlom dei. Og naar en Toddy jæ havde bragt’en, Der Ingen drak, før jæ havde smagt’en, Jo! jæ stak inte op for Vagten! Didlom deia didlom dei.

En ganske pudsig Skildring haves i den paa H. P. Møllers Forlag i sin Tid udkomne „Peer Nielsens Hæn­ delser i Salunerne Fønis og Koloseum, fortalt af ham selv, og hvorledes han maatte være Guldfisk i Kjøben- havn og brugte over 40 Rbd. i een Nat. Til Advarsel for alle hans Ligemænd at vogte dem for at komme i saadan en Gynge, ved Hansen, Skomagerfrimester paa Landet". Man vil af alle disse Viser sé, hvor stor en Betyd­ ning Dansesalonen „Phønix" egentlig har haft, og hvor dybt den var indgroet i det københavnske Publikums Bevidsthed. De, der yndede en Svingom, enten den nu dansedes „Ret" eller „Forkert", under fuldstændig tvangfrie Former, plejede at gæste dette Lokale, som laa næsten lige i Byens Centrum, og hvor Tonen var