Grøndalsvænge_1911-36

tionsudgifter, og skønt disse altid blev holdt indenfor rimelige Grænser for en Forening som Grøndalsvænge i Forhold til dens Størrelse, var det kun menneskeligt, at der baade paa General­ forsamlinger og andetsteds hævede sig Røster for, at man skulde søge at begrænse Udgifterne. Bestyrelsen anstillede derfor en Undersøgelse af, hvorvidt det lod sig gøre at bringe dem ned ved at lade Indbetalingerne foregaa i en Bank og lade Regn­ skabet føre af et Revisionsinstitut. Det viste sig, at Administra­ tionsudgifterne i hvert Tilfælde ikke vilde blive billigere, men snarere noget dyrere, og hertil kom, at man ved at lade Med­ lemmerne indbetale i en Bank mistede den personlige Kontakt, man havde med dem, naar de indbetalte paa Kontoret, og man vedtog derfor at bibeholde den gamle Form, saa meget mere som Generalforsamlingerne viste, at hvor megen Uenighed, der end kom til Orde paa dem, ét var Medlemmerne altid enige om, at genvælge Kassereren enstemmigt. I Begyndelsen af 1924 naaede et daarligt Budskab ud til Grøndalsvænge: Sporvejsledelsen agtede at bygge en Sporvejs­ remise paa Hjørnet af Viktorivej og Grøndalsvænge Allé. Man kunde næsten ikke tro, at det virkelig var Kommunens Agt at skamskænde den Haveby, som man søgte at udvikle saa smukt og tiltalende, ved at give den et saadant Monstrum til Nabo. Men det var rigtigt nok. Man tænkte saa alvorligt derpaa, at man inddrog de Parceller i Grøndalsvænge, hvorpaa man tænkte den bygget, og en Tid lang syntes det, som alle Protester og alle Forestillinger var frugtesløse, og selv da Bladene optog Sagen og talte Grøndalsvænges Sag, syntes det kun at have den Virkning, at man i Magistraten følte sig irriteret over, at man havde interesseret Bladene for denne Sag. Naa, heldigvis opgav man dog Tanken om at bygge Remisen, og medvirkende til dette Resultat var sikkert Arkitekt Holsøe, der nu var bleven