Grøndalsvænge_1911-36

Umiddelbart efter dette Møde havde Forretningsudvalget haft et Møde med Arkitekterne, der forøvrigt havde nedsat deres Honorar for 3. Sektion med 20 pCt., og som nu havde sat deres Honorar for Restbebyggelsen til 40,000 Kr., en klækkelig Ned­ sættelse af det almindelige Arkitekthonorar. Bestyrelsen vedtog derefter at skride til Køb af Jorden. Vi kommer nu til det, der foran er betegnet som det mørke Blad i Grøndalsvænges Historie. Boligudgifterne for tredje Sek­ tions Medlemmer blev saa høje, at mange af dem tvivlede om at kunne svare dem, og adskillige maatte endda straks give op og gaa fra det Hus, som de efter lang Tids Venten og mange Forhaabninger havde faaet. Man frygtede et almindeligt Sam­ menbrud, hvis der ikke blev skaffet økonomisk Støtte. Det faldt da ganske naturligt, at man fandt, at 1. og 2. Sektions Medlem­ mer burde træde til med denne Støtte, og Bestyrelsen tog der­ for Arbejdet op. Man havde vel en Solidaritetsbestemmelse i Lovene, men man fandt ikke Anvendelsen af den for mulig, idet en ganske lignende Bestemmelse i Præstevangens Love var bleven indbragt for og underkendt af saavel Byret som Landsret og senere ligeledes blev det ved Højesteret. Forindens Højeste­ rets Dom faldt havde Grøndalsvænge ogsaa indbragt sin Sag for Retten, men da første Instans dømte som Tilfældet havde været i Præstevangens Sag, opgav man at føre Sagen videre. Men inden man naaede til dette, havde man paa mange og lange Bestyrelsesmøder drøftet, hvorledes man skulde komme 3. Sektions Medlemmer til Hjælp ved Bidrag fra 1. og 2. Sektion, hvis Medlemmer gennemgaaende viste sig i højeste Grad uvil­ lige til at støtte. Der fremsattes en Række forskellige Forslag, men til sidst enedes Bestyrelsen om at foreslaa, at 1. Sektions Medlemmer skulde betale 12 Kr. maanedlig og 2. Sektion 8 Kr. om Maaneden, dog ikke udover 400 Kr. pr. Medlem, og det fore-