Grøndalsvænge_1911-36

man nok kunde faa ca. 60 Huse færdige til den 15. Maj, og det vedtoges at afholde et Møde med Sektionens Medlemmer for at faa Rede paa, hvorledes man kunde ordne sig. — Paa dette Møde fremlagdes der Lister, hvor Medlemmerne kunde opnotere, hvorledes de tænkte at kunne ordne sig. Enkelte kunde blive boende, hvor de boede, indtil de kunde flytte ind, men for Resten ordnedes det gennemgaaende saaledes, at de nøjedes med et Værelse, der blev gjort i Stand til dem, medens man fik Lov til at opmagasinere Møblerne i Hillerødgades Gymnastiksal, — og saa gik Tiden, indtil alle Husene stod fuldt færdige. Samtidigt dermed udsendte man et Propaganda-Hefte, der var udarbejdet af et inden for Bestyrelsen nedsat Udvalg, og som blev trykt i 2000 Eksemplarer. Der manglede jo endnu en Del Medlemmer, og man havde hidtil ikke været særligt ivrig for at skaffe dem, idet man ikke kunde tilbyde dem Jord til Haver. Resten af den Jord, der skulde indgaa i Grøndalsvænge, var nemlig udlejet til Kolonihaver, men nu havde man ansøgt om at faa den udleveret. Dette gik Økonomikontoret ind paa, dog først fra December 1917, medens Gartner Otto Petersen’s Dødsbo fik Lov til at beholde de 7000 Kvadratmeter, hvorpaa der var udplantet en Del kostbare Frugttræer, til 1. December 1918. — Da man naaede til en Opgørelse over 2. Sektion, viste det sig, at de 102 Huse i Byggesum havde kostet 1,128,878 Kr. 15 Øre. Grunden, 118,355 Kvadratalen, havde med 1 Kr. 15 Øre pr. Kvadratalen kostet 136,108 Kr. 25 Øre, medens Vejanlæget havde kostet 75,331 Kr. 01 Øre. Det hele stod saaledes i 1,340,318 Kr. 61 Øre, en Gennemsnitspris af 13,140 Kr. 38 Øre pr. Hus imod de 8,750 Kr. 40 Øre pr. Hus i første Sektion. Prioriteringen faldt saaledes ud:

Made with