Grøndalsvænge_1911-36

at der blev flere Medlemmer, end man kunde regne med at skaffe Jord til, hvorfor man maatte anbringe de overskydende paa en Ekspetanceliste. Det viste sig nu snart, at det Barn, der var født til Verden, ikke skulde undgaa forskellige Børnesygdomme, hvorved en Del af Medlemmerne faldt fra, hvad der jo forøvrigt kun med­ førte, at Medlemmer fra Ekspetancelisten rykkede op. Blandt andet blev adskillige Medlemmer betænkelige over Beliggen­ heden, og som Regel var det Konerne, der stod bagved og trak i Snorene. Den Jord, som Grøndalsvænge skulde have, laa efter deres Mening alt for langt ude. Man kunde jo hverken komme fra eller til Byen. Nej, uha. Ja, hvordan var det nu dermed? Medlemmerne vil sikkert kunne huske, hvordan der saa ud dengang. Byen gik ud til Fasanvejen med lidt Bebyggelse paa Borups Allé. Saa var der Vandværket, som ligger der endnu. Ved Borups Allé laa Hulgaarden, ved Godthaabsvejen Fordres- gaarden og ellers kun Marker fra Grøndalsaaen op til Bellahøj. Paa den anden Side af Grøndalsaaen laa en ret spredt Be­ byggelse paa Fuglebakken. Ingen Sporvogn førte derud, naar man undtager Sporvejen til Fuglebakken. Den kunde man jo nok køre med, men det hjalp ikke stort, thi man kunde, navnlig ved Vintertid, ikke komme over Grøndalsaaen. Først senere fik man Lov til at føre en lille Træbro over Aaen, saa man kunde komme ad den Vej til Grøndalsvænge. Men altsaa! Beliggenheden virkede afskrækkende for mange. Og saa tænke sig nu, 25 Aar efter, hvor Grøndalsvænge ligger omtrent midt i Byen, og hvor Sporvognene suser forbi ad tre Sporvejslinjer, og hvor man har nogle Minutters Gang til en Lyntogsstation, hvorfra man i 18 Minutter farer ud til