GraaeskeSlægtebog_1914
8 6
stamente, ifølge hvilket hun skulde hensidde i uskiftet Bo efter hans Død, giftede hun sig imidlertid igen, skulde hun betale hans Arvinger 20 Rdlr. å 96 ß. Hun ansøgte om den ønskede Konfir mation, da hendes »kiære Mand formeedelst een hidsig Siugdom paa Kræfterne nu er betagen«, idet hun skriver, at han »af et kiærligt Hierte ha r vildet forundt mig vores liden fællitz For mue«.1) Ægtefællerne erholdt senere — 21. Nov. 1738 — Konfir mation paa en Forskrivelse af 20. Okt. s. A. Denne gik ud paa, at den længstlevende skulde nyde og beholde Fællesboet; hvis den længstlevende giftede sig igen, skulde denne til den bortdødes Ar vinger betale 100 Rdlr., hvormed disse skulde være fuldkommen tilfredse, »efterdi vi self foruden nogen af voris Arfvingers Hielp og Bistand med Gud og Æren hafver forhverfvet, hvis [o: hvad] vi af Gud er vorden med forlenet«. Giftede den længstlevende sig ikke igen, skulde Boet efter dennes Død deles mellem begge Parters Arvinger; ifølge det ældre Testamente skulde kun hendes være berettigede til Fælledsboets Midler, i det Tilfælde at hun for blev i enlig Stand efter Mandens Død.2) Han valgtes 2 . Jan. 1751 til Taxerborger i Svendborg.3) Han del og Skibsfart skulde ikke vedblivende være Peder Graaes ene ste Virksomhed. Hans andet Giftermaal i Aaret 1739 med Doro thea Andersdatter ha r vistnok givet Stødet til, at han forpagtede Hovedgaarden Løjtved i Sunds Herred, Svendborg Amt, hendes første Mand havde nemlig været Forpagter her indtil sin Død det foregaaende Aar. Sammen med Søren Jørgensen paa Hvidkilde købte han 1756 for 5710 Rdlr. Hovedgaarden Vormark med 36 Tdr. Hartkorn i Gudme Herred, Svendborg Amt, af Sognepræst til Brenderup og Ore Anders Hvid, der havde bortsolgt Bøndergodset. De to Ejere ha r dog sikkert kun kort Tid besiddet Gaarden. Peder Graae forpagtede 18. Nov. 1760 af Konferensraad Lehn det til Hvidkilde og Nielstrup hørende Hollænderi, bestaaende af 315 Køer og 14 Tyre. F ra Maj 1763 ophævedes Kontrakten paa Grund af Kvægsygen, han vedblev dog at bo paa Hvidkilde for at have Tilsyn med Hollænderiet, uden at der skulde determine res nogen fast Afgift, indtil Hollænderiet blev sat i sin »forrige« Stand. Her døde han 10. Sept. 1763, 13. Sept. blev han stedt til Hvile i sin murede Begravelse i Nicolai Kirkes Kor i Svend borg (Kb.). Dagen efter Begravelsen indfandt Skifteretten sig i hans Gaard i Gjerritsgade. Ved Siden af sin Virksomhed som »Hollænder« havde den salig Mand været Borger og Købmand i Svendborg »til denne hans Dødstime«, »svaret alle Byens Onera uden at have *) F ynske R egistre 1729, Nr. 110 (Indlæg). — 2) Do. 1738, Nr. 124 (Indlæg). — *) Raadstueprotokol 1743—1800, fol. 20.
Made with FlippingBook