GraaeskeSlægtebog_1914

55 tvertimod indtil deres høje Alder fulgte med Tiden og ofte ved deres Livlighed gjorde de Unge til Skamme. Min Fader var Landsbypræst med Liv og Sjæl, og det baade, hvad den gejstlige Virksomhed angik i og udenfor Kirken, og med Hensyn til Landbruget, som han drev med Indsigt og In­ teresse, medens den dejlige Have med sin frie Udsigt skaffede min Moder en stor Nydelse. Begges Forhold til Sognefolkene var saa jevnt og hjerteligt, at det faldt af sig selv, at Præ­ sten blev kaldt Fader, og Præstekonen baade fik og gav utallige Foræringer. Alle kom ind i Stuen, men Moder kom ikke til dem. Fader derimod virkede til megen Velsignelse ved sine flittige Husbesøg.« Nøjsomt og tarveligt levedes Livet i den gamle Præste- gaard. Foran Kanapeen i Dagligstuen stod et rundt umalet Egebord, Sofa og Stole var forsynede med Hvergarnsbetræk. Til Præstegaarden hørte 5 Gaarde og 15 Huse med Jord, alle Husmændene gjorde deres Hovdage. Pastor Graae stod i et varmt Venskabsforhold til Major Carl Fr. Steensen de Leth til Egelykke, som laa en Fjerdingvej fra Bøstrup, og var navnlig i Et og Alt en trofast Raadgiver for Major- inden, Constance Henriette, født Fabritius de Tengnagel, en højst elskværdig, dannet og interessant Personlighed. Som et Vidnesbyrd om Familien Leths Tillid til Pastor Graae kan nævnes, at denne efter Majorindens Død blev Kurator for den yngste Søn, Vincents Leth, der havde arvet Steens- gaard, et Hverv som han løste paa den mest uegennyttige og retskafne Maade, uden at forlange eller modtage nogen­ somhelst Godtgørelse for sin Ulejlighed. Som allerede nævnt fejrede Pastor Graae i 1849 sit 50-Aars Embedsjubilæum. I denne Anledning skænkede hans Embedsbrødre paa Langeland ham en Bibel, indbundet i grønt Fløjelsbind med Sølvbeslag, i en Dedikation udtaltes, at den skulde »være et Vidnesbyrd om den Agtelse og Hengivenhed, der følger Troskab i Kald og Retskaffenhed i Livet og i Gjerning«. I 1851 fejredes endnu en Festdag i Bøstrup Præstegaard, idet Ægtefællerne da holdt Guld­ bryllup. Efter et Fald paa et Sygebesøg fik han en Nerve­ rystelse, der lagde ham i Graven, to Gange tidligere var han blevet ramt af apoplektiske Tilfælde. Som Tbeolog var han Rationalist af den ældre Skole, »men redelig og hæderlig«. Hans Provst udtalte om ham: »der er ikke ret mange Præster, der med den Iver og Indflydelse i Menigheden modarbejde Laster og Uordener«.1) x) P rovsten s E rklæ ring af 29. Jan. 1840 i F yens B ispearkiv, jvfr. V. L iitkens »Bidrag til L angelands H istorie«, pag. 491.