GraaeskeSlægtebog_1914

42 senere Aar tillige til en ubetydelig Stivelsesfabrikation. Nu ha r han ved Venners og Slægtninges Hjælp faaet opført en lille Hesteoliemølle ved sin Bolig udenfor Svendborg. Da flere Kildevæld imidlertid er opdagede i en til hans Haugeplads og Oliemølle grænsende Grusgrav og da disse ved hensigts­ mæssigt Anlæg vil kunne danne et Vandløb, der med mindre Bekostning og større Kraft end Hestekraft er i Stand til at drive Møllen, søger han om Tilladelse til at drive denne enten ved Heste eller Vand.1) Han fik endvidere 3. Sept. 1836 Bevilling til i For­ bindelse med Oliemøllen at maatte indrette et Valseværk til Formaling af Korn for alle og enhver. I sin Ansøgning herom udtaler han, at det paa Grund af indskrænkede Formuesomstændigheder ikke til alle Tider er ham mu­ ligt at holde Oliemøllen i Gang, hvorfor han ikke sjældent maa lade det til Møllens Drift med meget betydelige Be­ kostninger henledte Vand gaa til Spilde, hvilket ha r til Følge, at Værket bliver utilstrækkeligt til hans talrige Fa ­ milies Underholdning. De i Byen bosatte Møllere søger at hindre hans Ansøgning. I en Skrivelse af 19. Maj 1836 til Byfoged, Kammerjunker v. Moltke beretter han om sine Forhold. Han fortæller, at han i 2 Somre ha r søgt at lave Stivelse, hvilket imidlertid ikke ha r bragt ham For­ del, at der, saasnart han havde faaet sin Gaard istandsat til Gæstgiveri, blev meddelt 2de andre Bevilling, hvorfor han tilsatte Penge. »Saa anlagte jeg Kalkbrænderi.« Her havde han det Uheld, at han af Byens Eligerede blev nægtet at anlægge det, »hvor jeg nu har det«, derimod maatte han lægge det i »Bregnedallet«; skønt han indsaa at det var »Galskab«, anlagde han dog Kalkbrænderiet der, da han frygtede for Konkurrenter. Dette blev for ham Tab af Ovns Anlæggelse, Heste og Vogn blev ødelagt af at slæbe Stene og Brænde derud, ialt tabte han herved mindst 500 Rdlr. Han naaede dog at faa Ovnen, hvor han først havde forlangt den, »nu gik det godt en Tid«, men siden fremstod mange Konkurrenter. Han meddeler tilsidst, at han er sva­ gelig, hans Kone meget svagelig, den ene Datter —- 2 Døttre i Hjemmet — er meget sygelig, en Søn meget svagelig og plaget af Blodhoste, endelig at hans Pension er 90 Rdlr. Af Byfoged Moltke anbefales han som en »driftig« Mand, der har forstaaet at benytte en lille Kilde i en Grusgrav til at erholde Vand, hvilket har kostet »særdeles Anstrængelse«.2) Under 23. Nov. 1837 fik han Bevilling paa at bruge l) Industri- og F abrikfagets Journal 1835, Nr. 113. — 2) K an celliets 3. Depar­ tem en ts Registrant 1836, Nr. 1886 (Indlæg).