GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Til Glarmestersvende, der i 1848-50 havde tjent i »Felden«, gav Svendeladen i alt 46 Rd. 4 Mk. og 1 1 Sk., og baade i 1849 og i 1850 var Svendene med deres Fane med i Fanetog og ved Paradering ved Krigernes Hjemkomst. Aarene efter de tre Krigsaar maa have været gode Aar for Haand- værkerne. Indenfor vort Fag steg baade Mestres, Svendes og Drenges Antal i Aarene fra 1851 til 1859, og det uagtet det var i den Tid, hvor Blyfelterne, det Glarmesterarbejde, der netop havde givet meget A r­ bejde, totalt forsvandt. Svendeladens Beholdning naaede, som tidligere fortalt, i 1852 sin Kulmination med 755 Rd., men der var ejheller hverken syge eller rejsende Svende under eller i Aarene efter Krigen, saaledes at Svendene fra 1852 og derefter kunde tillade sig at give deres Oldgesel en Aarsløn af 20 Rigsdaler. Atter i 1859, den n . Februar, har Svendene været i Fanetog i Anledning af 200 Aars Dagen for Stormen paa København. I dette Tog, der udgik om Formiddagen fra Eksercerhuset i Gothersgade, har baade »Regimentet« og »Velkomsten« været med under Svendenes Fane. Der ligger nemlig en gammel Kvittering, dateret 19. Februar 1859 og underskrevet af Oldgesel C. A. Lintrup, den lyder:

Forfærdiget et Fanebaand ................................... 3 Rd. Et Overtræk af Gummisafian ........................... 1 Sølvtøjets Pudsning og Reparation og Deco- rering med Silkebaand ........................................ 3 - 2 Avertissementer i Avisen ............................... 1 8 Rd.

Laugstidens sidste Aartier var optaget af en bestandig Kamp for Laugsprivilegiernes Bevarelse, de Rettigheder til at gøre Fagets A r­ bejde, som efter Loven var forbeholdt dem, der havde gjort Mester­ stykke og som efter dette var lige saa tvungne Medlemmer af Lauget som Svendene. Og Svendene, som vidste, at det var dem, der kom til bagefter, støttede Mestrene i deres Kamp for at holde Fuskere og Bøn­ haser ude. De var saaledes repræsenterede ved »Haandværkermødet« i Juni 1856, hvor man protesterede mod Næringslovens Gennemførelse, det kostede Svende Kassen 7 Rd., og i 1858 har Svendene en Udgift paa 10 Rd. »i Anledning af Næringssagen.« Men efterhaanden blev denne Kamp mere og mere haabløs, og mere og mere tillod arbejdsløse 96