GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

teren begyndte at synke paa Midten, var Tiden inde, da Træbaalet forneden i Ovnen hurtigt maatte skrabes ud, og al Træk standses. For mangen Glarmester har det kostet Overvindelse og en søvnløs Nat at vente, til Ovnen var saa afkølet, at han uden Fare for sine dejlige Glas­ stumper kunde aabne Ovndøren for at se, om Brændingen var lykkedes eller Glassene maaske havde faaet for meget eller for lidt, saa det hele Arbejde maatte begynde forfra. Men var alt gaaet godt, og hvert Stykke var blevet vasket og efter­ set, og man derefter paa Tegningen havde fundet Pladsen til det — ofte et helt interessant Puslespil — kom man til Samlingen af det enkelte Felt. Paa Arbejdsbordet blev der i Retvinkel fastsømmet to »Ladspaa- ner«, en Slags Linealer, hvis ene Side var affaset baade mod Over- og Underside. Mod disse anbragte man »Omblyet«, og det første Stykke Glas blev lagt ind i den Not, Blyflangerne dannede. Et Stykke Bly føres, efter over Enden at have faaet et blødt Slag af Blyknivens Hæftes Tin­ klods, ind om Glasstykkets Kant med Kniven og ind i Omblyet. — Det næste Stykke lægges til og maa have et Par »Hovedstifter« eller Søm, omtrent som Skomagerens »Skopinde«, slaaet for, og efterhaanden vok­ ser Feltet saaledes, at der er mange Blyender og Søm. Blykniven bruges

som et fuldstændigt Universalværktøj — baade Kniv, Skæfte og Sider bruges, kun en lille Hammer hjælper den lidt, naar Blykniven skal lægges under en afskaaret Bly­ ende, der skal have et Slag ovenpaa, saa det næste Bly, der i Forvejen har faaet begge Flanger lagt lidt udefter med en »Oprømmer«, kan lægges ind over det foregaa- ende. Om Blysprodsernes rigtige Forløb er kun at sige, at enhver Glarmester øjeblikkelig ser, naar den løber for­ kert. — En Blykniv kan have mange Former, men fælles for alle er en lang, tilbagegaaende Æg med en lidt »rund« Spids. Naar en Glarmester faar en Blykniv, skærer han først en lille Rille om Skæftet, 3 cm fra Enden af Skæftet. Fra Rillen skærer han fire lignende op mod Enden, hvor- paa Skæftet omvikles med et Stykke Skabelonpapir. Man trykker saa Knivens Æg ned ned mellem to af Bordets Brædder og hælder flydende Tin i Papiret. Man har der­ ved i Blyknivens Skæft faaet en Hammer, der just har den Haardhed og Blødhed, der er Finessen ved den. En

Biykmv.