GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

ogsaa en lille Rude, der er funden i Puzzuoli — en lille By ved Neapel, modsat Pompej i, og endelig findes det største Stykke Glas fra Pompeji i British Museum i London: 30 X 60 cm. Ruderne maaler alle ca. 2 mm paa Midten og 5 mm i Kanterne. Det kan konstateres, at de er støbte i de Broncerammer, hvori de fandtes, og at de er støbte paa Sand, de er nemlig gennemskinnelige, men ikke gennemsigtige — egentlig omtrent hvad vi kalder for Raaglas. De maa have været store Sjældenheder, thi under Udgravningerne er der kun fundet faa Skaar af Rudeglas. Det er forøvrigt meget naturligt, at Vinduesruderne ikke har vundet større Udbredelse paa disse Breddegrader. De kunde hver­ ken konkurrere i Pris eller i Skønhed med de allerede da anvendte tynde Alabastplader, og det, som for os er et af Rudens store Fortrin — at den tillader Udsynet — havde de ikke. Vinduesglasset vilde sik­ kert have haft større Succes, hvis det var kommet frem under nord­ ligere Himmelstrøg, hvor det vilde have afhjulpet et større Savn end sydpaa. Første Gang, man hører noget om Vinduesglas i Litteraturen, er omkr. Aar 300 hos den romerske Forfatter Lactantius. Dog ved man ikke, om det af ham omtalte Glas var støbt, saaledes som Ruderne i Pompeji, eller blæst. Der er noget, der tyder paa det sidste, og saa skulde det antagelig være det saakaldte Maaneglas, hvis Opfindelse tilskrives Romerne. Navnet hænger sammen med Tilblivelsesmaaden, og baade Navnet og Maaden at fremstille det paa holdt sig lige til Mid­ ten af det nittende Aarhundrede. Det lavedes paa den Maade, at Glas­ blæseren efterhaanden paa sin Pibe fik det fornødne Kvantum Glas op fra det flydende Glas fra Potten i Ovnen og af dette blæste en flad­ trykt Blære. Denne aabnedes forneden, og efter flere Opvarmninger og ved at dreje Jærnet hurtigt rundt slyngedes Glasset, saaledes som det ses paa Billeder efter gamle Kobberstik, over en Sandbunke (der ogsaa kunde bruges til nødvendig Understøttelse) ud til den cirkel­ runde Skive med Knoppen i Midten — den Knop, der paa de forskel­ lige Sprog gaar under Navnene »Kronglas«, »Butzen«, »Gallen« o. s. v. Nu maa man ikke tro, at de ældste »Maaneglas« var lige saa store som de i 1850 fremstillede — de første var ganske smaa Stykker, den Slags, der paa Tysk hed »Butzenscheiben«, paa populært Dansk »Fla­ skebunde«, og som vi den Dag i Dag anvender delvis i de saakaldte »Butzenfelter«. Men ved den Tid, da denne Fremstillingsmaade hørte op, kunde man fremstille Skiver paa mere end 150 cm i Diameter. 63