GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943
hoff og de andre udeblevne tyske Svende, af hvilke Ladhoff dømtes til en Bøde paa 10 Rdlr. og de andre for Udeblivelse en Bøde paa hver 36 Sk. Denne Dom virkede dog ikke paa de tyske Svende. Ogsaa fra de følgende Lavsforsamlinger den 18. og 23. Juni udeblev de, og paa Forsamlingen den 17. December gjorde de en saadan Støj og Larm, at det var umuligt at faa Ørenlyd, og fik yderligere de danske Svende til at gaa med til en Vedtagelse om, at Talen skulde holdes paa Tysk. Lavet saa sig derfor nødsaget til at indgaa til Kongen med et Andra gende om, at de tyske Svende maatte faa Ordre til at bøje sig. Fra Kancelliet gik dette Andragende til Politirettens Afgørelse, og denne gav da Lavet Medhold, hvorefter Svendene maatte give efter. A f det anførte maa man nu ikke lade sig forlede til at tro, at For holdet mellem Mestre og Svende ikke til daglig skulde have været godt. Det maa sikkert betragtes som hørende til de sjældne Undtagelser, naar det berettes 1769, at Mester Steffen Petersen kom op at slaas med sin Svend August Schultz, hvem han efter Svendebogens Beretning uden Aarsag slog i Ansigtet, saa at Blodet sprøjtede ud af Næse og Mund. Anklaget for Amtet mødte Mesteren ikke, og Sagen henvistes til Politiet. Svendene vedtog, indtil Sagen var afgjort, at ingen maatte understaa sig i at arbejde hos Steffen Petersen. At Svendene heller ikke altid opførte sig som Engle, kan eksempel vis belyses ved følgende Uddrag af Svendenes Protokol for den 9. J a nuar 17 9 1: »Vare vi samtlige Svende forsamlede i Hr. Oldermand Barclays Hus i An ledning af, at »Gesellschaft« Speckhann skulde afgøre sin Sag med samtlige Svende, og [meddele], hvilken Grund han havde til at kalde os alle for Spits- buber og Gavtyve. I Begyndelsen vilde han nægte, men da der var saa mange Vidner derpaa, faldt det endelig ud, at han havde sagt det i Fuldskab, og at de tilstedeværende Svende havde animeret ham dertil. — Dette blev erklæret for den største Løgn af dem, der havde været tilstede, idet de hævdede, at de havde forsøgt at holde Fred med det gode og havde anvendt al mulig Flid der paa. D et var imidlertid ikke til at faa ham rolig, han gik op og ned i Stuen med en tyk Knippel i Haanden, saa at alle var bange for, at han vilde agere Morder, hvad der godt kunde ligne ham, naar han er fuld, noget saadant er intet nyt for ham . — H an klagede ogsaa over, at Svendene havde slaaet ham, hvad der var U sandhed, men de havde smidt ham ud af Døren for at faa Fred og være sikker for hans Morderslag. A lt dette holdt Svendene for en grov og strafbar Fejl, og da der nu blev spurgt ham, om han vilde erkende sig strafskyl 57
Made with FlippingBook