GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

fandt en Lampe tændt paa Trappen. Dette Lys har aabenbart irri­ teret Svenden, thi han overfaldt Drengen og spurgte ham, hvem der havde givet ham Besked paa at tænde Lampen. Paa Drengens Svar, at det var sket paa Mesterens Ordre, og at han kunde henvende sig til ham, hvis han ikke var tilfreds dermed, har Svenden sikkert givet ondt af sig overfor Drengen. Vist er det, at Mesteren kom til Stede og spurgte ham, om han havde drukket mere, end han kunde taale. Derefter fulgte et Sammenstød, hvorunder de trakterede hinanden med haarde Ord, og Mesteren greb Svenden i Brystet og sagde, at saadan en Hal- lunk skulde gaa sin Vej ud af Huset. Sagen kom for Amtet, hvor den afgjordes med en Bøde af begge Parter og en Erklæring fra Mesteren om, at han ansaa Svenden for en retskaffen Fyr. Selvom Svendene ellers i deres indbyrdes Liv og i deres Sammen­ komster havde ret stor Frihed til at gøre, hvad de vilde, og ogsaa be­ nyttede sig deraf, kunde det dog af og til hænde, at Oldermanden og Mestrene greb ind i deres Bestemmelser og satte Regler for, hvad de maatte gøre. 1 763 ser vi saaledes, at Mestrene søger at sætte en Grænse for den tilsyneladende noget overdrevne Lyst til at idømme Bøder for rene Ubetydeligheder. Det forbydes dem saaledes at kræve Straf, fordi en lod noget falde i »Kresen« eller undlod at sige »mit Gunst«. Endvidere skulde det være tilladt Svendene uden at ifalde Bøde at møde i deres Forsamlinger med Støvler, at have Pungeparyk og Halstørklæde paa. Derimod paabød Mestrene stedse at gaa med Kaarde, saaledes som det altid havde været Skik. En stærk Kontrol med Svendenes Møder havde Mestrene allerede deri, at de skulde afholdes i Oldermandens Hus. Da Svendene saaledes havde prøvet at sætte deres Møde paa et Værtshus, blev samtlige Svende idømt Mulkt, som de ogsaa maatte betale. Mod Svendenes Fordring om, at alle Svende skulde deltage i deres Forsamlinger, selvom de var lovligt forhindrede, skred Mestrene ogsaa ind. Det skete i 1 773 * -^n Svend ved Navn Kop var udebleven fra Kvar­ talssamlingen, fordi han var paa sin Mesters Arbejde. »Die günstigen Gesellen« rejste da Spørgsmaal om, hvorvidt det kunde anses for Ret, og besvarede det med Nej. Men heri fik de ikke Medhold fra Mestrene, der udtalte, at det var ingen forstandig Tale og kun Taabelighed, hvor- paa »die günstigen Gesellen« holdt »Abtritt« og fik senere meddelt, at 54