GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

i at tilhøre det høj lovlige og kunstelskende« Lav. A f Glarmestrene be­ nævnes Svendene som Helhed altid som »die gunstigen Gesellen«. For Samlivet indenfor Lavet og mellem Mestre og Svende indbyrdes ud­ viklede der sig derfor en Række Vedtægter og Ceremonier, som over­ holdtes meget strengt. For Glarmestersvendenes Vedkommende er vi i Stand til at skaffe os en meget nøje Indsigt i deres indre Liv og den Højtidelighed, hvor­ med de omgærdede deres Sammenkomster, igennem de to Protokoller, der er bevarede. Det fremgaar af disse, i hvor høj Grad den enkelte tilhørte Faget, i saa høj Grad endog, at han i mange Henseender slet ikke havde noget Privatliv. Lige fra det Øjeblik, Glarmesteren indtraadte som Lærling, tilhørte han Lavet, indskreves i Protokollen og var Medlem af Mestrenes Hus og Hjem, dog for de flestes Vedkommende saaledes, at han mere var et Tyende, der ikke blot skulde lære Faget, men ogsaa var pligtig til at udføre alt i Huset forefaldende Arbejde. En Lærling kunde roligt sige, at fra den Dag, han begyndte i Mesterens Hus, var Barnetiden forbi. Ikke alene Slid og Slæb fra Morgen til Aften, men ogsaa tit en unænsom Behandling. Svendene regnede ham ikke for noget, men be­ tragtede og behandlede ham i Reglen som en, der var frit Slag paa. At gaa med ham paa Gaden eller i det hele taget færdes med ham udenfor Arbejdet var under en Svends Værdighed, ja, der var endog streng Straf derfor. Kom det frem, at en Svend havde været Kammerat med en Dreng, var en Bøde ham vis. I 1725 straffes en Svend saaledes med at bøde en Ugeløn, fordi han har spillet Kegler med en Dreng, og 1727 straffes en anden Svend, fordi han har staaet paa en Vogn mellem nogle Drenge. Lærlingetiden var lang, som Regel fra 4-6 Aar, ja indtil 8 Aar, og man vil derfor kunne forstaa, at Overgangen til Svendeklassen var en hel Befrielse, som alle saa hen til med Glæde. Det var som at forvandles fra Træl til et frit Menneske den Dag, da han af Mesteren højtidelig »løsgaves« eller, som det hed, blev »losgesprochen« og overgivet til Svendene, hvad der skete i en Forsamling af Mestre og Svende for aaben Lade, hvor de sidste blev anmodet om at lade ham vederfares, hvad enhver ærlig Svend er vederfaredes. Svendenes Formænd, Bøsseskaf­ ferne (die Biichsensschaffner), takkede og lovede det, hvorpaa der blev fastsat en bestemt Dag, hvor hans Svendeøl (Gesellenbier) kunde

4 0