GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

franske Glasmageri. Colbert var en lidenskabelig Ynder af kunstfærdigt Bohave. Han ejede et veneziansk Spejl i Sølvramme, som blev anset for et Vidunder; det maalte 2 danske Alen i Højden og 1 i Bredden. Da han var død i 1683, blev det solgt paa Auktion og betaltes med 8016 Livres; samtidig gik et Billede af Rafael i 3000 Livres. Den høje Pris, som Colbert i sin Tid gav for dette Stykke, kan have henledt hans Tan­ ker paa at bryde Venezianernes Monopol som Spejlmagere, og han ar­ bejdede i lang Tid paa at skaffe Frankrig denne indbringende Indu­ stri. Der fandtes vel allerede en privat Spejlfabrik ved Cherbourg, men den var vistnok uden Betydning, og det var først, efter at han i 1665 havde hvervet 20 Venezianere, at Tilvirkningen kom ret paa Fode i Forstaden St. Antoine. De to Hytter sloges sammen, og fra dem levere­ des Glasset til Versailles Spejlgalleri. I 1688 genopfandtes her den ro­ merske Kunst at støbe Glastavler paa Sand, og herfra udgik de billige Vinduesglas, som snart skulde naa op til os og give de gamle Blyvin­ duer Dødsstødet. Félibien giver i sit forannævnte Værk en Del Oplys­ ninger om de kurante Maal, som leveredes i 1692. Galleglasset blæstes endnu i runde Skiver paa ca. 31 danske Tommer, og Tavlerne støbtes 30 Tommer i Firkant. Det første pakkedes i Kurve å 24 Skiver, det sid­ ste i Kister paa 25 Bundter å 6 Tavler. Med de store Glastavler kom de store Vinduer med Træsprosser. Allerede i Kong Christian den IV ’s Tid havde man brugt stort Glas, men kun i Møbeldøre. Det kendes i Regnskaberne paa sin høje Pris: 2 Mk. for Stykket. Kunstkammerets Skabe forsynedes dermed i Kong Frederik den IIF s Tid, men først 1673 omtales paa det Sted nye fran­ ske Vinduer. Man var forsigtig (de kostede 20 Skilling Stykket) og be­ gyndte 1674 in(^e fra med de dobbelte Vinduer i Kongens og Dron­ ningens Værelser. Senere sank Prisen, og det var ude med det gam­ meldags Glarmesteri. Der blev i de følgende Tider ikke andet Arbejde tilbage end at indsætte større og større firkantede Glastavler i Snedke­ rens Træsprosser, og i vore Dage desuden at polere de store Butiks­ vinduer. Men hvor nær Glarmesteriet end har været ved at ophøre som egentlig Haandværk, har det mærkeligt nok aldrig rent svigtet sine gamle Kunstfærdigheder. Forrige Aarhundrede igennem (17 Hundre­ derne) krævedes stadig til Mesterstykke et Vindue i kunstfærdigt Bly­ mønster og en malet Tavle, ja endnu i 1829 udførtes en saadan i Kø­ benhavn. Om praktisk Brug er her ikke mere Tale, men kun om at over­ vinde Vanskeligheder. De farvede Glas har ikke en Gang Blyforbindel- 37