GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943
iblandt Medlemmerne betegnet som »Dommervagten«. Ved denne Fremgangsmaade opnaaede man imidlertid kun at konstatere, at langt de fleste Medlemmer kunde fremlægge Bevis for, at de havde betalt de Beløb, som de skulde skylde ifølge Bøgerne. En Del Penge kom dog ind paa denne Maade, men Bestyrelsen maatte dog foreslaa en føl
gende Generalforsamling, at Fagfor eningen skulde betale Brændselsfor retningen ca. iooo Kroner, som end nu henstod som Restgæld. Da dette var besluttet, var Fagforeningens Virksomhed som Kautionist for Brændselsleverance samtidigt likvi deret. Ved Lønforhandlingerne i 1922 var man enedes om Lønreguleringer i Forhold til de offentliggjorte Pristal i Februar Maaned. Lønnen skulde stige i den efterfølgende August Maaned med 2 Øre pr. Time for hver 3 Points, som Pristallet i August var højere end Pristallet i Februar, eller falde med 2 Øre pr. Time, saafremt Pristallet var gaaet nedad. Den tilsvarende Forhøjelse eller
Nedgang for Akkordlønninger skulde andrage 1 % i Forhold til 3 Points. Ved Forhandlingerne i 1925 blev dette Forhold ændret saaledes, at Forhøjelse eller Nedgang skulde andrage 1 % for hver Procent, som Pristallet viste i Udsving i Forhold til det nærmest forud- gaaende Pristal. I 1925 indbragte nogle Medlemmer gentagne Gange Forslag om, at Fagforeningen skulde oprette en kooperativ Glarmesterforretning og blev derfor konstitueret som Udvalg med den Opgave at forberede og tilrettelægge Oprettelsen. Udvalget fremsatte overfor Bestyrelsen et Forslag, hvorefter Forretningen skulde kunne oprettes som et Aktie selskab, hvori de enkelte Medlemmer kunde tegne Aktier, medens den egentlige Startkapital skulde udlægges af Fagforeningen. Sagen døde som Følge af manglende Forstaaelse, idet der efter at Indbydelse til Aktietegning havde været fremlagt i omtrent et Aar, kun 197
Made with FlippingBook