GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943
Et ulykkeligt Tilfælde kom ham til Hjælp, idet Arbejdsdirektoratets Revisorer konstaterede en større Kassemangel ved et Eftersyn hos O. G. Ohlson, som var blevet ansat som Forretningsfører af Kongressen i Aal borg i 1920. Opdagelsen medførte naturligvis straks Ohlsons Fjernelse fra Pladsen og han blev senere idømt Straf for Forholdet, men dette blev den indirekte Aarsag til, at Forbundet, som var dannet i 1916, atter blev adskilt i 1923. Bløndahl Nielsen benyttede det skete i sin Opposition og udviste en saboterende Optræden paa Kongressen, endskønt denne tydeligt viste ham, at man ikke sympatiserede med hans Fremfærd, som endog flere af den københavnske Afdelings Repræsentanter tog Afstand fra. Som Formand for Afdelingen fremsatte han straks efter sin Hjem komst fra Kongressen et Forslag om Afdelingens Udmeldelse af Forbun det, og det lykkedes ham at faa dette Forslag vedtaget paa to paa hinanden følgende Generalforsamlinger. Afstemningsresultatet var gan ske vist ikke noget overbevisende Udtryk for Fagforeningens Synspunkt, idet Vedtagelsen paa den første Generalforsamling skete med 44 Stem mer imod 43 og paa den anden kun var forrykket saaledes, at Udmel delsen her vedtoges med 46 Stemmer imod 44 Stemmer, men imod Ved tagelsen kunde intet andet indvendes, end at de fraværende havde vist deres Ligegyldighed, og der skulde herefter hengaa et Tidsrum af 15 Aar, inden Fagets Lønarbejdere igen var forenede i en Landsorga nisation. For Hovedledelsen blev den nærmeste Tid efter Sammenslutningen i 1916 en travl Tid. Verdenskrigen var nu gaaet ind i sit andet Aar og Vareprisernes Stigning var begyndt at virke føleligt paa de smaa Ind tægter, og med Dyrtiden maatte Kravene om forøgede Lønninger følge. Gentagne Henvendelser til Laugets Ledelse frugtede ikke, men mød tes med bestemte Afslag. Man fandt det ikke nødvendigt at forhandle om noget Dyrtidstillæg, men henviste til, at Svendene i København havde faaet en Lønforhøjelse den 1. Februar 1916 og mente nu, at videre Forhandling ikke kunde ske førend Overenskomstens normale Udløbstid i 1918. Hovedorganisationerne havde dog været i Forhandling og havde i Fællesskab tilsendt Organisationerne et Cirkulære, hvori man tilraadede at søge en Ordning om Ydelse af særlige Dyrtidstillæg gennemført i de enkelte Fag. Dette Cirkulære havde dog vist forskellig Virkning i Lau gets tre Afdelinger, idet første Afdeling, København, var bekendt med
1 8 4
Made with FlippingBook