GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Afdelinger selvfølgeligt havde Repræsentanter i Arbejdsløshedskassens Hovedledelse. Da Forbundet for Øerne i Forbindelse med Arbejdsløshedskassen var samlet til Kongres i Odense i 1915, mødte Repræsentanterne for Jylland med Mandat til at forhandle om Betingelser for en Sammen­ slutning af de to Forbund og i den Anledning nedsatte Kongressen, straks efter at være konstitueret, et Udvalg, som i Forbindelse med de jyske Repræsentanter skulde udarbejde et Grundlag, som derefter skulde forelægges Kongressen og, saafremt det blev tiltraadt, derefter skulde forelægges Forbundet for Jylland. Det kombinerede Udvalg forelagde Dagen efter et Forslag, som var sammenfattet i 5 Punkter. Forslaget gik ud paa, at der skulde foretages Urafstemning blandt begge Forbunds Medlemmer om en Sammenslut­ ning af de to Forbund i en Landsorganisation, som skulde have Hoved­ sæde i København. Det nye Forbund skulde ledes af en Hovedbestyrelse, bestaaende af de samme Medlemmer, som blev valgt til Hovedbestyrelse for Arbejdsløshedskassen, og denne skulde fremtidigt administreres i Fællesskab med Forbundet. Det økonomiske Grundlag for Sammenslut­ ningen skulde være, at det Forbund hvis Formue var mindst paa det Tidspunkt, hvor Sammenslutningen vilde blive effektiv, skulde indbetale hele sin Formue til den fælles Kasse, medens det andet Forbund skulde indbetale saa stor Del af sin Formue, at begge de indbetalte Beløb kom til at udgøre en lige stor Part beregnet pr. Medlem. Saafremt Sammenslutning blev vedtaget ved denne Urafstemning skulde der senere foretages en ny Urafstemning, som skulde være be­ stemmende for Forbundets fortsatte Tilslutning til de samvirkende Fag­ forbund. Umiddelbart efter Kongressens Afslutning blev den aftalte U raf­ stemning foretaget og Sammenslutningen blev vedtaget, af Øernes For­ bund med 91 Stemmer og ingen imod, medens Afstemningen for J y l ­ lands Forbunds Vedkommende ikke var lige saa tilfredsstillende, idet Vedtagelsen her skete med 34 Stemmer imod 33 Stemmer. Sammen­ slutningen var nu besluttet og man enedes om, at den skulde være gæl­ dende fra den 1. April 1916. Det blev Øernes Forbund, der maatte indbetale hele sin Formue, medens Jyllands Forbund indbetalte et forholdsmæssigt Beløb og opret­ tede et Syge- og Hjælpefond, som endnu eksisterer under Administra­ tion af Aarhus Afdeling, af Resten af sin Formue. 182

Made with