GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

maleri, der meget ligner Roagerbilledet og paa visse Maader er bedre bevaret, nemlig Bispevinduet fra Bjerreby i Nationalmuseet. Det duk­ kede frem af Aarhundreders Glemsel, da Bjerreby gamle Kirke paa Taasinge 1905 maatte nedrives og paa Grund af Brøstfældighed vige Pladsen for en Nybygning. Som det store Flertal af vore Landsbykirker var den bygget paa Absalons og Valdemarernes Tid, men stærkt om­ bygget og ændret i Katolicismens sidste Dage, da det gamle Kor var blevet nedrevet, Taarnet tilføjet og Hvælvinger spændte over hele Kirkerummet. A f de oprindelige Mure stod kun Skibet, men her fand­ tes to af de gamle, rundbuede, tragtformede Vinduer i romansk Stil, det ene mod Nord, det andet mod Syd. — Begge var anbragte saa højt oppe, at de sad over de indbyggede, gotiske Hvælvinger, og begge var udadtil udmurede i Murflugten og indadtil skjulte af Mursten, Grus og Snavs, der fyldte Rummet mellem Hvælvingskapperne og Væggen. Ved Undersøgelsen blev Murværket hugget ud; Nordvinduet frembød ikke større Overraskelser, idet der her sad en Træramme med grønne Rudeglas i Blysprosser fra 16 .-17. Aarhundrede. Men saa meget større var Forbavselsen, da Sydvinduets Murfyld udhuggedes, thi her sad Glasmaleriet ganske løst, Vindjærnene helt fortærede af Rust og den i Lysningen indmurede Trækarm bortraadnet. Ogsaa selve Vinduet havde lidt frygteligt. Murstensbrokkerne, der havde ramt det indefra, havde bøjet og flænget Blyet, en Mængde Glasstykker maatte opsam­ les i Vindueskarmen og mellem Brokkerne, og ydermere var Hvidte­ kosten baade udvendig og indvendig fra gaaet hen over Glasset. Men med Varsomhed lod Sprosserne sig bøje ned i deres gamle Plan, saa at alle Indfatningens Hovedlinjer kunde bestemmes, en Mængde af de løse Glasskaar lod sig med fuld Sikkerhed genanbringe paa deres oprindelige Plads, og efter endt Udbedring er Helheden nogenlunde genskabt. Bjerreby Kirke paa Taasinge var viet til Hellig Morten, den i sin Tid saa folkekære Biskop Martin af Tours, som led sit Martyrium i Aaret 397 (eller 400) efter Kr., og for hvis Skyld vore Gæs endnu maa lade deres Liv Mortensaften. Endnu et Par Aartier efter Reformatio­ nen kaldtes Kirken »Templum Santi Martini«, og paa Degnestolen, der blev snedkret netop i Aaret 1536, har en Billedskærer i et nydeligt lille Relief vist ham som den unge Ridder, der skærer sin store Kappe itu for at dele den med en ussel Tigger. Paa en sentkatolsk Altertavle, der ligeledes endnu opbevares i Kirken, er han derimod afbildet i Bispe- 15