GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

strækning saafremt dette blev nødvendigt og tilsagt disse Gensidighed, og paa denne Maade var der søgt at skaffe økonomisk Basis for Kon­ fliktperioden. Det kunde desværre ikke undgaas, at Laugsmestrene modtog Hjælp fra enkelte arbejdsvillige, men det skal bemærkes til Anerkendelse for de Strejkende, at Hjælpen kun i et eneste Tilfælde kom fra en af dem. Som Regel bestod Hjælpen kun deri, at enkelte mindre Mestre paatog sig Arbejde, som deres bedrestillede Kolleger maatte give Afkald paa. Kun et enkelt tragisk Tilfælde, som forekom i Strejkens første Uger, var af en saa graverende Art, at Bestyrelsen fandt Anledning til at statuere et Eksempel ved at anmode Forbundets Hovedledelse om at foretage Eksklusion af det paagældende Medlem. Det blev oplyst for Bestyrelsen, at et Medlem, Arvid Hultmann, sammen med to Laugsmestre havde indbudt nogle af Foreningens yngre Medlemmer til en Sammenkomst i en Restauration, »Den blaa Kæ l­ der«, paa Grønttorvet. Han havde her først forklaret de fremmødte Medlemmer, at de ikke kunde være tjente med den ringe Understøt­ telse, som Foreningen bød dem, men senere forelagt dem en Erklæring, som derefter skulde tilsendes Fagforeningens Bestyrelse som Resolution. I Erklæringen var fremhævet, at de fleste Medlemmer stod i Fare for at miste de faste Arbejdspladser, som de var i ved Strejkens Begyndelse, ligesom man maatte regne med at tabe Berettigelsen til noget Bygnings­ arbejde, som der var antaget Folk til før Strejkens Begyndelse. E r­ klæringen indeholdt derefter forskellige »Begrundelser« for, at man hurtigst muligt maatte søge Strejken likvideret og sluttede med, at man maatte regne med Underskrivernes Frafald og Udmeldelse af Fag­ foreningen, saafremt man ikke inden en nærmere bestemt, ganske kort Tidsfrist, havde indledet Forhandlinger med Glarmesterlauget. For Indbyderen til denne Sammenkomst maa det have været en Skuffelse, at ingen af de fremmødte vilde underskrive den fremlagte Erklæring, men at de endda bebrejdede ham hans Forsøg paa Splittelse og derefter meddelte Fagforeningen om den Agitation, de havde været udsat for. Hultmann blev derefter udelukket fra Fagforeningens Møder og senere ekskluderet — dog først efter at Sagen havde været forelagt en Generalforsamling, den 2. August 1913, hvor Hultmann var indrømmet Lejlighed til Forsvar, men naturligvis ikke kunde retfærdiggøre sig. Ved samme Møde oplyste Bestyrelsen, at Foreningen havde 136 175

Made with