GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

De ældste danske Glasmalerier. A f Museumsinspektør i Nationalmuseet Chr. Axel Jensen. % SIDEN LUTH ERDOMM EN S S E JR har Glasmalerier kun været lidet yndede i Danmarks Kirker. Hverken Luther selv eller hans første danske Lærlinge havde noget særligt at indvende imod dem; hvad de nødvendigvis maatte føre Krig imod, var de udskaarne Helgenbilleder, som Katholikerne havde »gjort Søgning til og hængt Voksbørn og Kryk­ ker for«; saadanne Statuer skulde hugges ned og brændes! Ellers var Lutheranerne i Grunden forbavsende fordomsfri; megen gammel Kunst fik Lov til at blive i Kirkerne, uden at man tog Anstød af katholske Fremstillinger. Men selvfølgelig har Reformatorerne ikke kunnet være begejstrede for det mystiske Halvmørke i Kirkerum, som beherskes af Glasmalerier, og lige saa selvfølgelig maatte hele vor Gudstjenestes Ord­ ning, som forudsætter Læsekyndighed baade hos Præsten og Menig­ heden, efterhaanden føre til de middelalderlige Glasmaleriers Ødelæg­ gelse og Undergang. Det er gaaet dem som Kalkmalerierne, der over- kalkedes, efterhaanden som de kom i Forfald, blot med den Forskel, at Kalkmalerierne i vor Tid kan kaldes frem til nyt Liv, medens Glas­ maleriernes store Mængde uigenkaldeligt er forsvundet. Da Peder Plade, Sjællands første evangeliske Biskop efter Refor­ mationens Indførelse 1536, skrev sin berømte Visitatsbog, siger han om Kirkevinduerne kun, at de skulde være tætte, saa at Sne ikke kunde »knyge og fyge« ind i Kirken, og han tilføjer, at de slemme Drenge, der morer sig med at »kyle og kaste« op imod Vinduerne, bør straffes af deres Forældre, »for at Bøddelen ikke skal straffe dem, inden de dør af Verden.« Han tog altsaa rent praktisk paa Sagen, og om Billeder af Vinduesglas mæler hverken han eller hans samtidige et Ord. Men naar Storm og Sne, hjulpet af de slemme Drenge, havde bragt de gamle Glasmalerier i Forfald, tænkte ingen paa at forny dem. Hvad Aarhun- 13