GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

man fuldstændigt skulde afvise Fagforeningen, medførte, at man med alle Midler søgte at undgaa Sammenkomster ved Fællesmøder, hvilket Fagforeningen gentagne Gange havde anmodet om. Man var naturligvis ganske klar over, at det omtalte Tilsagn kunde skabe Vanskeligheder for Lauget selv. Imellem Lauget og Fagforenin­ gen bestod en Overenskomst, som man ikke kunde frigøre sig for uden ved at opsige den. En Opsigelse vilde dog i alle Tilfælde forudsætte nye Forhandlinger, og det havde man ved Løfte bundet sig til at und­ lade, men man kunde ikke frigøre sig for Opfyldelse af Svendenes For­ handlingsret ved en Paastand om, at Foreningen af 1905 repræsente­ rede Svendene, idet denne Forening paa dette Tidspunkt kun omfat­ tede 25 Medlemmer imod Fagforeningens 80 Medlemmer. Laugets Be­ styrelses Standpunkter overfor de to Foreninger vilde derfor sikkert i det lange Løb have vist sig at være uholdbart, og der vil ikke være noget urimeligt i, at baade Fagforeningen og Laugets Bestyrelse følte det som en Befrielse, at Splittelsesforeningen ophørte at eksistere. Fagforeningen var nu igen alene om at repræsentere Fagets Løn­ arbejdere, og længe varede det ikke, førend Spørgsmaalet om at søge Løn- og Arbejdsforholdene forbedrede, blev optaget til Drøftelse. Paa en Generalforsamling den 3. Marts 1907 vedtog Foreningen at opsige Overenskomsten og nedsatte samtidigt et Udvalg, som skulde udarbejde Forslag til ny Overenskomst. Forslaget skulde dog forelæg­ ges en ny Generalforsamling, førend Forhandlingerne med Lauget kunde paabegyndes. Medens Meningerne ved denne Generalforsamling var udelte, idet Forslaget om Opsigelse var vedtaget aldeles eenstemmigt, var det samme ikke Tilfældet i et Bestyrelsesmøde nogle Dage senere. Kassere­ ren, Oluf Hansen, fremsatte nogle økonomiske Betragtninger vedrø­ rende Fagforeningens Muligheder for at kunne yde sine Medlemmer berettiget Hjælp, i det Tilfælde, at man kom ud i en Konflikt, og kræ­ vede, at man først sørgede for at skabe en tilstrækkelig stor Kassebehold­ ning, hvilket der dog ikke var nogen Sandsynlighed for, at man kunde skabe, fordi alle hans Anstrengelser for at indkassere de ugentlige Kon­ tingenter, havde vist sig forgæves. Paa en direkte Forespørgsel herom svarede Kassereren, at Foreningen kun vilde have imellem 10 og 20 Medlemmer, saafremt kun de, som havde betalt deres Kontingenter, skulde medregnes.

153